Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

65 yderst sjeldent Tilfælde. At Mergling i en ældre Periode har været ligesaa, om ikke mere almindelig end nu, det er upaatvivleligt. Jylland oplever nu en ny Merglingsepoche; men denne Landvær sensindustrie er dog hidtil langt fra den ønffelige og mulige Fuld- kommenhed, det vil sige: der mergles som oftest pe.a Slump, og uden at tage Hensyn til Mergelens (D.vantitet, og til baade den- nes og Jordbundens cQvalitet. Heraf kommer det, at Somme smøre for tykt og Andre for tyndt paa, hvilket sidste endda er det bedste. Ej heller Udluftningstrden, saalidt som iTedple)- ningstiden vorde af Alle nøje nok passede, fordi de ikke kjende disse. En kort men paalidelig „Vejledning til at mergle" vilde være et fortjenstfulde Arbejde; og det netop nu, da baade denne Industrie paa nye er oplivet, og Landmandens stærkt for- ogede Udgivter gjore ham det nødvendigt at skaffe sig større Ind- tægter af Jorden. I nuværende Merglingstidsrum er det fornemmelig Herre- gaarde, der have givet Exemplet. Saaledes har den nuværende drivtige Ejer af Ulstrup ej allene selv merglet i det Store og med udmærket Held, men ogsaa hertil kräftigen og med god Virk- ning opmuntret sine Bonder. Andre Gaarde, som og have merglet i det Store, ere: Friisholdt, Vesrerkejlstrup, Grauballegaard, , Thaarupgaard (Sandmergel), Krabbesholm, Hald (Sandmergel), Palsrrup og Aunsberg. Ved Liselund — en Parcel af Aunsr berg — er Engbund merglet med god Virkning. Meest udbredt paa Bsnderjorder er Mergling i den største østlige Deel af Lys- gaard Herred, og dernæst i Medelsom Herred. Mindst bruges den i Salling, Norlyng og Sonderlyng Herreder, og i Nindsr Herred er den saa at sige uksendt; man paastaaer, at her intet findes; men man har vel heller ikke søgt med synderlig Zver. Damdynd er et i tørre Somre ncrstendeels allevegne meget søgt, men ikke allevegne lige klogelig brugt Gjodningsmiddel. Mange Bønder anbringe den for snart, hvorved de ofte — især Egne. Der gives Marker — f. Ex. ved Spentrups — i Nærhe- den af nu tillukkede og græsbegroede Schacter, hvor større og mindre Strækninger, som endnu den Dag i Dag bære sørgelige Mærker af Fortids Overkalkning; men Ingen veed endda, hvor- længe det er siden. Viborg Amt. 5