Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

66 forste Aar — faae Sæden overfyldt med Ukrud. Nytten — Zordmassens Forbedring — kommer da vel silde og med utilbor- lig Opoffrelse. De gamle Herregaardsgrave have, naar de bc; gyndte at tilgroe, afgivet mange tusinde Læs Dynd; men hvor man forbiede sig, der forvandledes Dyndet til Torv. Naar Dyndet skal erholde sin frugtbargjorende Egenskab, bor det ligge een^ eller efter Beskaffenheden, to Vintre over, og een til to Gange omkastes, for at hele Massen kan vorde udsat for Luft tens Paavirkninger. Vil man hertil — som Nogle i 2(mtet have brugt — blande den udluftede Dyndmasse lagviis i sin Klegmodding (animalst Gjsdning), da er man ved Damdynds Anvendelse nær ved Culminationspunktet. Tang kan efter Amtets Beliggenhed ikke komme til at spille nogen Hovedrolle; thi det er kun de Dele af Salling, Rinds og Fjends Herred, der grcendse til Liimfsorden, hvor det Gjodemiddel findes, og det endda ej i synderlig Qvantitet. Her opskylles kun lidet, og det endda mere successive end .ved Ha- vets Bredder, altsaa kun lidt paa Gangen. Det bliver da lig,' gende til Højvande fsrer det ud igjen, eller Blæsten ind paa Landet. En enkelt Mand tager som et Apropos et Læs — vel at mærke tørret, altsaa uforraadneligt, og mindre end Intet — og anvender det til Strøelse. *) Som Underdyne for Heste kan det være ligesaa kosteligt som Krolhaar for Mennesker. Men ril Gjsdning er det ene ligesaa ubrugeligt som det" andet. Den terre Tang (Bændeltangen, ikke den til Gjsdning langt bedre Bledder) kan nedtrædes af Krcaturene og gjennemcrltes; men den kommer igjen frem som Bændel, kun i mindre Stumper. Meest og noget hensigtsmæssigere brugt seer man den paa Fuur; dog har jeg ogsaa her truffet mere end jeg ønskede atter opplojet i sin Uforgcengelighedsstand. , *) Paa mange Steder i Hadsherred har jeg seet — ej allene Strim- ler, men hele Biller (Klumper) Tang opplojede, der, naar de nogen Tid havde ligget i Sol og Bind, bleve ligesaa torre, hvide og stærke, som de have været for — Gud veed hvor længe siden, „vore Forfoedre" — sagde en Bonde mig — „har fortalt: at deres Forfcedre havde hørt sige af, at de engang i gamle Dage havde henter Tang ved Havet til at strøe med."