Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: St. St. Blicher
År: 1839
Serie: Tolvte stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 227
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
68
sylde, i hvilken naturlig Briza, HolcuS, Phleum og flere kap-
pedes om Herredommer. Alhedeboerne have endnu en tredie —
og bedre end den forste — Maade at anvende dem paa: de op-
sætte af dem fsrst et ret smukt og godt Hegn omkring deres
Kaalhaver og Tofter, og naar de efter 6 å 8 Aars Forlob be-
gynde at smuldre og nedfalde, blande de dem i Compostmoddinr
gerne, hvor de gjore dobbelt Nytte, den største dog maaf7ee ved
at temperere den animalske Gjodnings Hede, der ellers ublandet
vilde ffolde Sæden paa den lette sandige og tynde Agerfforpe.
Lyng — men næsten udelukkende ikkun den korte med tæt
Mos i Bunden — bruges saavel her som og, ja mere endog,
i andre Hedeegne, til Strøelse i Gaardene og under Kreature.
Det er egentlig Mosset og Lyngbladene eller Naalene, som op;
löse sig og afgive Gjodningsstof; thi Lyngftængelen selv er hertil
for et saare langt Aartal uduelig.
Rykker. Z nogle Egne, navnligen i Sonderlyng Herred,
udages til Byg Gjodningen om Efteraaret, og sættes i smaa
runde Roger. Langs med disse plejes tynde Jordstrimler, med
hvilke Kykkerne bedeekkes. Om Foraaret spredes hele Massen.
Jeg troer ikke, at herved vindes stort andet, end at Gjodninr
gen hyttes for Luftens udsugende Kraft; thi hvad Zordflagerne
trække til sig af Meget, taber jo denne.
Ronstige Gødningsmidler, saasom Poudrette, brændte
Veen o, s. v. kjender man — som vel nok er — intet til. 'Lige-
saalidet bruges den
raae Beengjødning. Saalænge vi have nok af andre
Zrritationsstoffer, Mergel k., gjore vi vel bedst i at tage Penge
.af Engellernderne for vore Knokler.
Men eet Gjodningsstof have vi endnu, desværre! uafbe-
nyttet; jeg mener Ukrud. Skræpper^ Tidsler, Scabioser, Klinte,
Morgenfruer endog — blot de samles for de gaae i Froe —
kunde og burde allevegne oprykkes og samles i Hobe, jo srorre,
so bedre, hvor de da om Sommeren let vilde forraadne og aft
give et Gjodningssiof, ligesaa kraftigt maaffce som Tangen, *)
’) Paa Drejoe — som man kunde kalde Tanggjodskningens rette
Hjem — faaer Alsædjorden ved Hjelp heraf Gjode bvert ander