Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: St. St. Blicher

År: 1839

Serie: Tolvte stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 227

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 244 Forrige Næste
68 sylde, i hvilken naturlig Briza, HolcuS, Phleum og flere kap- pedes om Herredommer. Alhedeboerne have endnu en tredie — og bedre end den forste — Maade at anvende dem paa: de op- sætte af dem fsrst et ret smukt og godt Hegn omkring deres Kaalhaver og Tofter, og naar de efter 6 å 8 Aars Forlob be- gynde at smuldre og nedfalde, blande de dem i Compostmoddinr gerne, hvor de gjore dobbelt Nytte, den største dog maaf7ee ved at temperere den animalske Gjodnings Hede, der ellers ublandet vilde ffolde Sæden paa den lette sandige og tynde Agerfforpe. Lyng — men næsten udelukkende ikkun den korte med tæt Mos i Bunden — bruges saavel her som og, ja mere endog, i andre Hedeegne, til Strøelse i Gaardene og under Kreature. Det er egentlig Mosset og Lyngbladene eller Naalene, som op; löse sig og afgive Gjodningsstof; thi Lyngftængelen selv er hertil for et saare langt Aartal uduelig. Rykker. Z nogle Egne, navnligen i Sonderlyng Herred, udages til Byg Gjodningen om Efteraaret, og sættes i smaa runde Roger. Langs med disse plejes tynde Jordstrimler, med hvilke Kykkerne bedeekkes. Om Foraaret spredes hele Massen. Jeg troer ikke, at herved vindes stort andet, end at Gjodninr gen hyttes for Luftens udsugende Kraft; thi hvad Zordflagerne trække til sig af Meget, taber jo denne. Ronstige Gødningsmidler, saasom Poudrette, brændte Veen o, s. v. kjender man — som vel nok er — intet til. 'Lige- saalidet bruges den raae Beengjødning. Saalænge vi have nok af andre Zrritationsstoffer, Mergel k., gjore vi vel bedst i at tage Penge .af Engellernderne for vore Knokler. Men eet Gjodningsstof have vi endnu, desværre! uafbe- nyttet; jeg mener Ukrud. Skræpper^ Tidsler, Scabioser, Klinte, Morgenfruer endog — blot de samles for de gaae i Froe — kunde og burde allevegne oprykkes og samles i Hobe, jo srorre, so bedre, hvor de da om Sommeren let vilde forraadne og aft give et Gjodningssiof, ligesaa kraftigt maaffce som Tangen, *) ’) Paa Drejoe — som man kunde kalde Tanggjodskningens rette Hjem — faaer Alsædjorden ved Hjelp heraf Gjode bvert ander