Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

71 rene ere vel tjente hermed, og Folkene kunne jo erstatte det Mang- lende i Nattesovnen ved en længere Middagsluyr. 1) forrige Tider brugtes Bøller meer end nu; skjondt man hist og her endnu finder dem i Aaget; men Brugen ogsaa af Røer tilhorer de nyere Dage. Nogle spænde en Koe og en Stud sammen: Andre to Koer. Nogle bruge blot sene (ikke- malkende) Koer; men Andre finde intet Tab paa Mælken ved at lade de malkende arbejde. Enkelte Boelsmænd eller af de mindre Gaardmernd parre en Hest med en Stud; men hvis Studen ikke er meget hidsig og Hesten meget doven, bliver dette altid en Äces. alliance. Endelig findes endnu den Variation: at bruge Stude til Forløbere og Heste bagved, naar gren Zord stal brydes, eller anden stærk og svær Zord plojes. Slutteligen bemærkes, at Brugen af Hornkvæg til Trækdyr- er almindeligst i Lysgaard, Hids, Fjends, Rinds og de vestlige Streg af Medelsom, Sonderlyng og Norlyng Herreder. Som Grundsætninger i denne Deel af Landbruget troer jeg at kunne med Sikkerhed opstille folgende: 2) Brugen af Hornkvæg til Markarbejde er meest at anber fale i de flettere Egne, hvor Hesrehold falder uforholdsmæssigt kostbart, og Hesteopdræt flet ikke lader sig tænke. 3) Den er fordeelagtigst, jo mindre Zordejendommene ere: de større som Herregaarde og Prerstegaarde kan den kun være en Bisag. 4) For Huusrncend og overalt de mindste Iordejere ere Koer fordeelagtigere end Stude; hos Gaardmcrnd have de sidste Fortrinet. 5) Til Harvning er Hornkvæg allermindst stikkede; til Plej- ning bedre; men bedst til Agning af Gjodske og Mergel. Hjem- agning af Korn og Hoe skeer derimod langt hurtigere ved Heste; dog have Studene Fortrinet i blöde Enge; thi de kunne gaae endog der hvor Heste flet ikke komme frem. Indvendinger mod Hornkvægets Anvendelse til Arbejde ere: 6) „karlene ere uvillige eller trykne hertil". Derpaa svares: at det kommer an paa hvorledes en Hosbond vælger sine Folk og veed at tage dem. 7) „Det er gavnligt at Huusmænd trænge til Gaard- mænd for at faae deres Jorder drevne; thi saa kunne de