Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

72 fiö|tc i travle Tider og vente Hjelp af hine." Hertil svares: .») at Fordelen heraf hælder da allene til Gaardmændenes Side; thi Huusmændene vorde saaledes aldeles afhængige af hine; og faae desuden deres Jorder drevne i Utide (for silde) og flettere, end de selv vilde gjsre det; hvortil de maae tie, og ovenikjsbet banke og ffjernke. b) Huusmerndene kunne fa ae Tid nok fra eget lidet Avlsbrug til at yde Gaardmændene Arbejdshjelp. ,3) „2lrbejdet gaaer før langsomt." Hertil svares: Smaamand, fom have kun lidt at overfare, behove ikke at ile faa stærkt; og for swrre Landbrugere henvises Studene til Mog- og Mergelvognen. Den haandgribelige Sandhed: at „Zestene gaae fra pen- sle og Studene til pengene" oplyses dagligen ved mange Ex- empler, idet Smaamænd, som bestandig have brugt Stude, begaae sig godt, og be, som omstifte Heste med disse, snarligen forbedre deres Kaar. Og veed jeg intet videre at tilføje den omhandlede Gjenstand. IX. Dm Plove og nyere arbejdsparende Redflabcr. 1. Ploven. hjulplove bruges — paa enkelte Undtagelser nær — ej allene almindeligen, men udelukkende, over hele Amtet. At beskrive disse, og det Arbejde de forrette, vilde kun være en overflødig Gjentagelse af mine Forgjerngeres Beretninger. Ieg finder her- ved kun efterstaaende Bemærkninger. Io sværere Jorder, jo sværere plove. De letteste, med finest Træværk, mindst Jern, og kortest Aas, findes derfor i be saakaldte Sandegne; hvor de tillige bruges med Fordeel paa stær- kere ^ordstreg. Naar de ere godt konstruerede, arbejde de — cftcv Manges Formening,— ligesaa let som Svingplovene, de kortaasede amerikanske; thi de bayleyske er uimodsigelig tungere. *) £>e tungeste Hjulplove troer jeg at have feet i Balling. *) Denns Paastand vil sinde megen Modsigelse, ikke blot i alle de Egne i Sjelland, hvor Svingploven et bleven almindelig, men