Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

79 Jordskorpens tættere eller lssere Beskaffenhed hviler nu Furen eet eller to Aar, for den atter vendes. Z Efteraaret for den skal vendes til Foraaret bruge Nogle at give den Mergel —- dog temmelig tyndt — hvor saadant haves; og her mener jeg, at Mergel kommer paa sin rette Hylde — forudsat naturligviis, at der siden ogsaa gjodes forsvarligt. Den første Sad er gjerne Boghvede; hvilket ogsaa er ret hensigtsmæssigt. Herpaa folger Rug — stundom tvende Kjerve — og Havre ligesaa. — Ender lig, efter fra tre til fem Aars Arbejde, kommer Zorden atter i Hvile; men yderst sjelden med paasaaet Klever eller Græssne. Tre, fire, fem Aar derefter begynder Lyngen igjen at springe — jo mere afkræftet Zorden udlægges, jo for — og efter Forlob af andre 5 eller 6 Aar sees intet andet Spor af Culturen end — Agerrenene. *) Dette er virkelig een — enten til skærpet Flid opvækkende, eller til Dovenstab neddyssettde Beskaffenhed ved den nylig opdyrkede Hedebund; men tilstrækkelig Mergling og Gjodr ning, tilligemed en sparsom Huusholdning med den saaledes for- ædlede Zords Kraft (at den ej udpines ved for mange Kjerve) kan dog holde Lyngen saalcrnge borte, at den kan erholde forns-r den Hvile. Mergelen især er en saa bestemt Fjende as Lyngen, at endog de Klatter, som ved Kjorsel spildes oven paa 'denne, bortæder den og frembringer Græs, ja serdvanligviis ogsaa — virkelig Rødklover. Froet har da rimeligviis været opbevaret i Mergelen gjennem Aartusinder; thi man seer den fremkomme der hvor Rodklever ikke kjendes i Miles Omkreds, og hvor Merge- lens Bruger intet haver eller nogensinde haver havt paa sine Marker.6) • •) Dette ubedragelige Kjendetegn viser: at Iylland i ældre lTider — maaskee fsr Hungersnoden under Snio og den sorte Pest — har havt langt mindre Lynghede end nu; men heelt opdyrket har den langtfra ikke været; dog har ubestridelig Skove dækket næsten hele Resten — saaledes som de endnu kunde og burde gjore. °) Hvorfor Forfatteren heller antager, at Froet til den Rodklever som viste sig paa Heden efter Mergel, ffulde være opbevaret i Mergelen, end i Jordsmonnet selv, kan jeg.ikke see. Ieg er af den modsatte Mening; efter brændt Kalk vilde man see samme Dirkning, og i denne Kalk vil man dog ei antage at finde Frs med Spireevne.