Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: St. St. Blicher
År: 1839
Serie: Tolvte stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 227
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
81
stor Rigdom, naar den blev tilbørlige« afbenyttet; men nu er
det meste kun døde eller halvdøde Capitaler.
De største Kjerrstrakninger, og som blot afbenyttes til lss
Drivt, befinde sigt i den vidtstrakte Engdal paa de sydostlige,
Sstlige og nordostlige Grcendser af Svnderlyng Herred, samt paa
de vestlige Grændser af Hids, Lysgaard og Fjends Herreb langs
med Karup Aae. Dog bemærkes: at -af de sidste cre store Styk-
ker ved Overrisling forvandlede til frodige Slaaenge; dog venter
en endnu ftørre Deel paa denne eller anden Cultivering, f. Ex.
den store Hsgild Mose, af hvilken vel nogle af de lavere Stræk-
ninger ere paa hiin Maade forvandlede til Enge, men den højere,
vel tidobbelt større. Deel venter endnu paa Ilden og ploitgett.
Med saagodtsom uafbenyttede Moser er Amtet — med
Undtagelse af Salling Land og Houlberg Herred — meer eller
mindre vel forsynet. De største befinde sig i de vestlige Sogne
af ovenbenavnte Herreder, og navnligen i Kragelund, Thorning
og Vinderslev Sogne. Allen,( Graamose, der er deelt mellem
disse tre Sogne, vilde — hvis den laae i Oldenborg eller Zr-
kand — ernære et Par hundrede Mennesker. Ovenfor, meest
nordostlig for denne, ere flere mindre, som, omgivne af Lyng-
bakker, dog siaae i Forbindelse med hverandre gjennem Snevr
ringer, der vække dunkle Formodninger om menneskelig Mellem,
komst; thi den ene Mose ligger 1 til 2 Alen hojere end den att;
den, og forenes med den ved en skraa Terrasse. Da de alle
engang have staaet i klart Vand, paatrænger sig naturligviis
Tanken om Udr eller Gjennemgravning. Alle disse Moser
have desuden det ganske Særegne: at de — tvertimod andre Acvr
ser, og, som det synes, mod Naturens Generalregel — ere
højest i Midten og lavesi ved Udkanterne s: de ere con-
vexe, imod at alle andre ere concave. Dette sees ej allene der-
af: at de paa visse Tider af Aaret ere tørre, eller dog uden
overstaaende Vand mod Midten, men oversvømmede om ved Kan-
terne; men, naar de ere heel terre, behover man ved den (tøt;
skes Udkant blot at bukke sig for at opdage og erkjende Convexü
teten. Denne Beskaffenhed vilde overordentligt lette disse Mo-
sers Cultur; thi, isterdetfor at man ved andre (de concave) mane
oppebie en ofte fjern Termin af Naturens Corrdensations-
vibsrg Amt. 6