Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: St. St. Blicher

År: 1839

Serie: Tolvte stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 227

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 244 Forrige Næste
81 stor Rigdom, naar den blev tilbørlige« afbenyttet; men nu er det meste kun døde eller halvdøde Capitaler. De største Kjerrstrakninger, og som blot afbenyttes til lss Drivt, befinde sigt i den vidtstrakte Engdal paa de sydostlige, Sstlige og nordostlige Grcendser af Svnderlyng Herred, samt paa de vestlige Grændser af Hids, Lysgaard og Fjends Herreb langs med Karup Aae. Dog bemærkes: at -af de sidste cre store Styk- ker ved Overrisling forvandlede til frodige Slaaenge; dog venter en endnu ftørre Deel paa denne eller anden Cultivering, f. Ex. den store Hsgild Mose, af hvilken vel nogle af de lavere Stræk- ninger ere paa hiin Maade forvandlede til Enge, men den højere, vel tidobbelt større. Deel venter endnu paa Ilden og ploitgett. Med saagodtsom uafbenyttede Moser er Amtet — med Undtagelse af Salling Land og Houlberg Herred — meer eller mindre vel forsynet. De største befinde sig i de vestlige Sogne af ovenbenavnte Herreder, og navnligen i Kragelund, Thorning og Vinderslev Sogne. Allen,( Graamose, der er deelt mellem disse tre Sogne, vilde — hvis den laae i Oldenborg eller Zr- kand — ernære et Par hundrede Mennesker. Ovenfor, meest nordostlig for denne, ere flere mindre, som, omgivne af Lyng- bakker, dog siaae i Forbindelse med hverandre gjennem Snevr ringer, der vække dunkle Formodninger om menneskelig Mellem, komst; thi den ene Mose ligger 1 til 2 Alen hojere end den att; den, og forenes med den ved en skraa Terrasse. Da de alle engang have staaet i klart Vand, paatrænger sig naturligviis Tanken om Udr eller Gjennemgravning. Alle disse Moser have desuden det ganske Særegne: at de — tvertimod andre Acvr ser, og, som det synes, mod Naturens Generalregel — ere højest i Midten og lavesi ved Udkanterne s: de ere con- vexe, imod at alle andre ere concave. Dette sees ej allene der- af: at de paa visse Tider af Aaret ere tørre, eller dog uden overstaaende Vand mod Midten, men oversvømmede om ved Kan- terne; men, naar de ere heel terre, behover man ved den (tøt; skes Udkant blot at bukke sig for at opdage og erkjende Convexü teten. Denne Beskaffenhed vilde overordentligt lette disse Mo- sers Cultur; thi, isterdetfor at man ved andre (de concave) mane oppebie en ofte fjern Termin af Naturens Corrdensations- vibsrg Amt. 6