Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: St. St. Blicher
År: 1839
Serie: Tolvte stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 227
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
82
virksomhed, og med stor Besværlighed og Omkostning gjennem-
grsvte den lavere og vandere Midterdeel, behøver man her knn
nt staae paa tort Land,' og ffaffe Vandet et let Afløb til Sir
derne.
Det er sørgeligt at see Bønderne her — for en stor Deel
Colonister — opkradse de omliggende Sandbanker, for at as-
perse Jorden nogle faa Aars Sulteføde; og at lade disse herlige
Moser henligge til Tumlepladse for Urhons og Ræve. De ere
nu beklædte med en tyk og tæt Filt af mange Slags Moseverx-
ter, hvis Forbrænding allene maatte afgive en riig Afkegjodning.
Gjennemgrovtning — paatvers — i Agerviis vilde levere lige
betydeligt Brændestof. Kort sagt: Jordbunden vilde allene ved
de anførte Midler give rige Afgrøder, og saaledcs et overflødigt
Forskud af Gjsdiring; istædetfor at det tørre Land fordrer
et saadant, og erlægger endda knn knappe Renter. Ieg tillader
mig her at bringe i Erindring et af mig for mange Aar siden
gjort Forflag: at anlægge en prøvegaard til Mønster og
Opmuntring for de Omboende. Og dette lod sig faa meget
Ettere iværksætte, som Staten er Grundejer og Lolonifterne
blot Fæstere.
Men det var ej allene den her omhandlede Egn, der vilde •
undergaae en Totalforvandling. Det tilgrændsende store Hammer
rumherred vilde ogsaa befries fra sit øgenavn „Iammerligher-
red"; og mange flere af Zyllands vestlige Egne vilde gjore deres
melancholste Moser til det de af Naturen ere.bestemte til — til
blomstrende Enge og kornrige Agre. Og maaffee vilde da efter-
haanden mange af de golde Banker atter bedcrkkes — som i
Oldtiden — med eviggronne Skove.
XI.
Om Soedekornet.
Omhue for at ffaffe sig reent og godt Sædekorn indskrerm
fede sig fer endnu ikke ret mange Aaar siden næsten allene til
Augen. Som dengang saaledeS ogsaa nu tilkjobe og tilbytte
Bønderne i de bedre Egne sig Sæderug fra Sandegnen; ffjondt