Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

83 ikke i saa stor Mængde: thi alt som Provsticrngen udbreder sig, ophorer denne Omtuskning — ligerviis som endnu tidligere er skeet i Hsteregnen, eller nøjere bestemt fra Randers Fjord og syd paa. — Rinds, Norrelyng, Fjends, den vestlige storre Deel af Medelsom Herreder, samt Frederiks og Karup Sogne i Lysgaard Herred, afgive stedse en Deel Saderug til den svrige Deel af Amtet. De som dyrke Provscierng, fornye den gjerne efter nogle Aars Melleryrum mcb fremmed Sædekorn. For at erholde reen af eget Avl, luge Mange et Stykke paa Ageren (sjældnere i Laden). De værste,Slags Ukrnd i denne Kornart ere: Skrad, Hejre, Blinte; mindre almindelige og mittdre skadelige ere: Anap- urter (centaurea scabiosa L.) og Blaamænd eller Bornbloin-" ster (ecnlaurea cyanus); endelig har jeg og ettkclte Steder i Lysgaard Herred bemærket en stortvoxettde Skjermblomst som Al- muen kaldte „Fattigkarle". Dens botaniste Navn er mig ube; kjendt, men den forekom mig tuccft at ligne Dild. Del, latter- lige Fordom: at Rug knude blive til Hejre, har ikke været saa udbredt i Viborg Amt som i de svrige, og det af den gode Grund, at i Sandegne findes ingen Næring for den. Z de bedre Egne vil den efterhaandcn uddoe, alt som man kommer efter ved Vandr grovter og Vandfurer at holde sin Rugmark frie for ffadclig Væde, og ved Brak eller anden tilbørlig Forberedelse ødelægge Ukruhet og stjerne Jorden. At fornye sit Sædebyg er ikke nær saa almindeligt; men Enhver ssger at faae det bedst mulige ud af sit eget, ved at tage for fra af Kastningen g> | Deel, alt som man har Naad til. Dette renses og saa godt gjorligt er med de almindelige Solde. Vyggrodens Fjender ere, rangerede efter deres Skadelig- hed: Knop, Agerkaal, *) Pileurt, Morgenfruer og Tidsier. **) De to forste ere egentlig ikke til at ndrodde; da Froet af dem kan ligge i Zorden saa mange Aar det stal være og alligevel groe, naär det kommer i nær Berorelse med Luften. Ved Heelr *) Knop og Agerkaal forvexles af Mange; af Andre ansees de for een Nært. ") Tidflerne ftaae gjerne pletviis samlede og ere perennerende i hele Rotationen. Forst naar Iorden udlægges forsvinde de. 6*