Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: St. St. Blicher

År: 1839

Serie: Tolvte stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 227

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 244 Forrige Næste
84 ' brak ødelægges vel en Deel — det nemlig, der bringes i angivne Forhold til Luften — men der bliver altid nok tilbage. Naar Byggen, enten efter Brak, eller anden god Forberedelse, eller og gjodet, vorder saaet nnder en saa gunstig Temperatur i Luften og Mulden, at den hurtig kan spire og ustandset tage Frem, . vext, da faaer det Mon — som Bonden siger — med Ukrudet. Derfor seer man og virkelig hejst sjelden af dette Slags i Gjoder byg, men alt for ofte i Nugstubbyg, hvilket og saacs tidligere end hunt. I de senere Aar har den jydffe Bonde dog gjort sig nogen Fordeel af Bygfrset, som for nærværende Tid (Foraaret 1837) gjerlder 40 til 48 ß. Skjeppen. Pileurter vise sig ikke af Betydenhed, llndtagen hvor der ej betids er sorget for Fugtigheds tilbørlige Afledning. De forhen saa frygtede Morgenfruer vorde stedse sjeldnere og sjeldnere. Nogle have udryddet dem ved Lugning: hele Byer forenede sig herom, toge Syn over Groben og mulcterede for hver Morgenfrue de fandt. Men Jordens bedre Behandling og dens kraftigere Tilstand virker ogsaa meget til at kvæle dette Ukrud. Af Havre haves her i Amtet tre Slags: den hvide i den østlige Deel, den graae i den vestlige øg den saakaldte Sallings- havre paa denne Halvse og ligeledes i den ovrige vestlige Deel af Amtet. Den hvide Sædehavre tages meesr af eget Avl; dog kjsbes noget — især fra det østlige Strøg af Norlyng Herred fra Ran- ders Amt, hvor Hald og Gjerlev Sogne levere en meget sogt og fortrinlig Sæd. Hvor graae Havre bruges, prsver man hsjst sjelden at saae af den hvide. Bonden siger, at den forvandles til den graae; men Meningen er, nt den graae, som findes i Gjodningen, t Lader og paa Lofter blandes med hiilt, og fortranger den efter- haanden. Derimod forskaffe Mange sig af den sallingffe (ogsaa kaldet „Fluevinger"), der har meer Lighed med den graae; heraf opstaaer en Bltmding som bedre forliges. Straaet af begge de sidste ansees for bedre Foder — som det ogsaa er. — Ogsaa Havren fra Holstebroegnen er sogt i Vesrerdelen af Amtet.