Udsigt over den af Industriforeningens foranstaltede Udstilling
i August og September 1844

145 Haandvcerk. Ved den ideligen verlende Mode paa disse Sager og de Fortrin, i Farve og Appretering, de fremmede Fabrikker have, er det vel næppe heller tænkeligt/ at man hos os fordeelagtigen vil kunne con- currere med de udenlandste Varer af denne Art. Som Huusflidsprodllcter have vore strikkede eller saakalde Binde- varer af Uld stor Betydning. Det er bekjendt, at flere Egne i Jylland, især Hedeegnene i Viborg- og Ringkjobingamt, tilvirke i Mængde Blndetsi, bestaaende af Troier, Underbeenklæder, Strømper, Huer o. s. v. Vi ville ikke Undersøge, om dette Næringsbrugs Udstrækning i de nævnte Egne ikke har været til Hinder for Agerbruget, der, i de svagtbefolkede Hedestrækninger, trænger til alle dygtige Arbeidshænder; men vist er det, at, forsaavivt kraftige Arbeidere herved sysselsættes i Vinteraftner, der saamange Steder t Landet forspildes i Lediggang, endvidere Bsrn og Gamle, der ikke ere arbejdsføre, har denne Industri stor Betydning, i det den flaffer disse fattige Egne et Erhverv, og Landet en ikke ringe Udforselselsartikkel. Af lige Betydning ere strikkede Varer for Færoerne og Island: i et Aar (1840) udfortes af disse allene til Udlandet for en Værdi over 50000 Rbd. (50 291 Rbd.), og Forbruget i Kongeriget og HertUgdommerne har naturligviis været ved Siden heraf betydeligt, ligesom ogsaa noget Ulvgods kan være directe fsrt fra Island til Udlandet. I samme Forhold, som det hjemmegjorte Vadmel, staaer til det fabrikmassigen tilvirkede Klæde, staaer Bindetsiet til de paa Strvmpevcever- stolen tilvirkede Varer; dog disse underkastes sjeldent Farvning og Apprete- ring. Vore Strompevceverier, især i Hovedstaden, ere hæderlige» be# kjendte og tilvirke en stor Deel forfljellige Varer, dog vel for det Meste ril Landets eget Forbrug. Materialet hertil, Ulden, er et indenlandflt Product, forsaavidt Landets Faareflokke afgive en betydelig Mængde Uld, hvoraf omtrent en Million Pd. aarligen kan Udføres. I denne Udførsel deeltager imidlertid Island med over Halvdelen. Afsætningen af Ulden kan an- tages væsenligen fremmet ved de i de senere Aar oprettede Uldmarkeder; Landet frembringer dog af siin Uld, som prodneeres i Schæfferierne, bestaaende af forældede Faareracer, ikke en tilstrækkelig Mængde, hvor- meget disse ogsaa ere forbedrede og udvidede, saa at en betydelig Mængde Racenld maa antages at blive indført tll Klædefabrikernes Brug. Hvormange, der finde Erhverv ved Tilvirkning af uldne Huns- fltdsprodUcter, lader sig vanfleligen angive, især fordi dette Arbeide ingen- lunde Uafbrudt sysselsætter Landalmuen. Af Klcedefabricanter og Over- stcrrere anførtes for Aaret 1840 62 for Kongeriget med 87 Medhjæl- pere, for Hertugdømmerne 83 med 372 Medhjælpere; disses Antal er 10