Udsigt over den af Industriforeningens foranstaltede Udstilling
i August og September 1844

År: 1845

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 156

UDK: 91(489) Kbh(064)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 168 Forrige Næste
146 dog, da mange Fruentimmer og Born finde Sysselsættelse i Klæde- fabrikerne, langt storre, ligesom ogsaa vel en stor Deel Daglejere have stadigt Arbeide i saadanne Fabriker, uden at kUnne ansees som Diig- magersvende. Strømpevævernes Antal have vi forhen (S. 139) anfsrt; dog heraf maa en Deel ansees at arbeide i BomUlb, ligesom omvendt nogle Tvimagere fuitne antage sysselsatte med at tilvirke uldne Tsier. Skjondt Udstillingen havde fortrinlige Sager, henhsrende til denne Rubrik, vare mange Afdelinger af samme enten slet ikke eller kun ufuld- stændigen repræsenterede. Huusflidsproducterne fattedes aldeles, baade hvad angik vævede og strikkede Sager. Det af I. M. Paap i Altona udstillede Strikkegarn viiste Frem- skribt med Hensyn til Spinding; Appreturen har stedse været fortrinlig; Priserne af Mellemsorterne (Nr. 134, 135, 140 og 141) kan concur- rere med- det engelske Garn (der appreteres i HambUrg og Altona); hvilket derimod mindre er Tilfældet med den rillgeste Qvalitæt (Nr. 133 og 139) og med de finere (136, 137, 138, 142 og 143), Uagtet det Ma- teriale, hvoraf de ere spundne (Marstuld), paa Grund af dets Seighed og Styrke, almiildeligen gives Fortrin, fremfor Sovthdown's Ulden, hvoraf det engelske Garn spindes. Omendskjondt Proven Nr. 144 af det flammede og schatterede Garn indeholdt ikkun faa Schatteringer, var den dog tilstrækkelig til at vise, hvor hoi en Rang det Paap'ske Far- veri indtager. P. Claessen^s Strompevæverarbeider staae unægteligen over dem, som tidligere ere seete paa de foregaaende Udstillinger; hvis Pri- serne ere Detaillepriser, ere de i Regelen billige. Det gjælder fornem- meligen om Prsverne Nr. 145 og 149. Med Hensyn til Rasmager- arbeiderne var det kun at beklage, at Materialet var af en altfor ringe Qvalitæt, hvorimod Materialet til de øvrige uldne Vare var valgt med mere Omhu. For at bedømme Prøverne af Uldgarn, kartet eller kcem- met, var det nødvendigt at vide Priserne paa samme. I denne Ret- ning er det isvrigt bekjendt, at Hertugdømmerne (Altona og Christians- feld) have Forspring for Kongeriget. Hvad det fremlagte Kirsai og Klæde angaaer, viiste disse Prøver, at der er gjort gode Fremskridt i denne indenlandske Industri. Fra ModewegKSsns Fabrik vare flere Stykker fortrinlige, de iv- rige gode Varer; de fineste Sorter vare maaskee ansatte til en noget hoi Priis. Bruirn's Fabricat var meget godt. Det Stykke uldblaae Klæde, hvis Priis var ansat til 20 Mk. Alen, var fortrinligt og stod over det mørkebrune til 20 Mk. Madsens Prøvestykker vare gode stærke Varer; men i Sammen- ligning med de nævnte, manglede de disses smukke Udseende.