Matematik for Tekniske Skoler III
Forfatter: O. A. Smith, N. F. Jensen
År: 1915
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 104
III Geometri
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
6
ene Del til den anden uden at gaa gennem Punktet.
Enhver af de to Dele kaldes en Halvlinie; en Halvlinie
har et bestemt Endepunkt.
To forskellige Punkter paa en ret Linie deler den i
to Halvlinier, der er ubegrænsede til den ene Side, og
et Stykke, der er begrænset. En saadan begrænset Del
af en ret Linie kaldes et ret Liniestykke; det har to be-
stemte Endepunkter. I Stedet for ret Linie og ret Linie-
stykke nøjes man ofte med at sige Linie og Liniestykke,
hvor det ikke kan misforstaaes. Det rette Liniestykke,
som forbinder Punktet A med Punktet B, kaldes Linie-
stykket AB eller blot AB.
Naar man skal afbilde et ret Liniestykke, tegner man
en Streg langs Kanten af en Lineal; for at Stregen kan
blive et godt Billede af Liniestykket, maa Linealens
Kant være lige, det vil sige, den maa selv være et ret
Liniestykke.
3. En Linie kan bevæges saaledes, at den beskriver
en Flade. Kanten af en Lineal kan for Eksempel be-
væge sig langs et Stykke Papir, saaledes at den efter-
haanden gaar gennem alle Punkter af Papirets Overflade.
En ret Linie kan godt beskrive en Flade, der ikke er
ret, for Eksempel Overfladen af en rund Blyant eller
Overfladen af en Sukkertop.
Naar en ret Linie bevæger sig saaledes, at den stadig
gaar gennem et fast Punkt og stadig har et Punkt fælles
med en fast ret Linie, beskriver den en ret Flade eller
en Plan. Et ret Liniestykke, der bevæger sig paa samme
Maade, vil beskrive et Stykke af en Plan.
En Plan har følgende Egenskaber:
a. Enhver ret Linie gennem to af Planens Punkter
har alle sine Punkter i Planen. Planen er derfor ube-
grænset i uendelig mange Retninger; det vil sige, fra et
af Planens Punkter kan der gaa Halvlinier i saa mange Ret-
ninger, som det skal være, saaledes at de helt ligger i Planen.