Andels-Svineslagteriet i Kolding
1888-1913

16 ANDELS-SVINESLAGTERIET I KOLDING 27 Alen bred, og en Svinestald af Træ paa den vestlige Del af Pladsen, 40 Alen lang, 12 Alen bred. Slagtningen var henlagt til den vestlige Ende af Hovedbygningen, hvor der ogsaa var Kontorlokaler! Hovedbygningens østlige Del be- stod af Ishus, Saltkælder og Svalegange. Selvfølgelig havde Arkitekten forud forOpførelsen forelagt Bestyrelsen en Hoved- tegning, der forresten paa flere Punkter blev en Del ændret, men Detailtegningerne fik Haandværkerne paa den Maade, at Arkitekten under Besøg med et Stykke Sortkridt tegnede dem paa en Mur. Det stedlige Tilsyn med Byggearbejdet var overdraget Arkitekt Fussing, Kolding. Man var yderst sparsommelig ved Anskaffelser. For 100 Kr. købtes et lille brugt Pengeskab, en Pult blev købt efter en netop afdød Sagfører osv. Det viste sig dog senere, at man paa visse Punkter i denne første Begyndelsestid mod sin Villie havde sparet paa Skillinger til Tab af Dalere, men Udsigterne for, at Slagteriet skulde vokse og trives, som det gjorde, var heller ikke saa lyse den Gang. Et overordentlig vigtigt Spørgsmaal for Slagteriet var An- sættelse af Direktør, Bogholder og Personale. I Mødet 31. August 1888 valgtes Slagtermester P. Christensen af Køben- havn til Driftsbestyrer eller Direktør, et overordentlig hel- digt Valg, thi det viste sig, at Direktøren forstod sine Sager udmærket, straks fra første Færd og uden Famlen eller Eksperimentering. Som Bogholder ansattes Maitin Ebsen af Sommersted (tog sin Afsked 1891), og som Mestersvend Slagtermester J. Iver- sen af Kolding. Desuden blev der ansat 6 Slagtersvende med 16 Kr. i højeste Ugeløn. Endnu var der mange andre Forhold at ordne, saaledes bl. a. Reglerne for Modtagelse af Svin paa Banestationerne. J. Skjøde af Veerst ansattes som Slagteriets Modtager, Sor- terer og Opkøber og traadte som Følge deraf ud af Besty-