Andels-Svineslagteriet i Kolding
1888-1913

SLAGTERIET BYGGES — FØRSTE DRIFTSAAR 21 © slagtet Vægt vilde være bedst. Om dette Spørgsmaal skulde der imidlertid komme til at staa adskillige Kampe. Ligeledes havde man fra første Færd Øjet aabent for den store Be- tydning, som en heldig Udnyttelse af Slagteriaffaldet vilde faa i Budgettet, derfor Oprettelse af Udsalg, som slog godt an. Endnu inden Udgangen af det første Driftsaar beslut- tedes det paa den nordlige Del af Slagteriets Grund ved Indkørselen til Pladsen at opføre en mindre Bygning, hvor- til Kontorlokaler m. m. kunde henlægges, ikke for at skaane Bogholderen for Støjen fra Slagteriet, men for i de Rum, der saaledes blev ledige i Hovedbygningen, at indrette Pølse- mageri og Røgeri. I det følgende Aar opførtes den nye Bygning af Murermester Jørgen Hansen (3744 Kr.). — Ogsaa andre Affaldsprodukter gjordes efter bedste Evne dengang til en Indtægtskilde. Blod og Gødning solgte man til Propr. Toft, Straarup, for 3 Øre pr. Svin, men senere, da Svinemaverne fandt Anvendelse andet Steds og ikke kom i Gødningen, var Handelen knap saa fordelagtig for Køberen, og det overdroges Direktøren at stille ham tilfreds. En lille pudsig Affære havde Slagteriet med Kolding Handelsfor- ening, der klagede til Politimesteren over Indgreb i Handels- næring, fordi Slagteriet solgte brugt Salt til Høsalt. Klagen løb ud i Sandet. Overskudet for første Halvdel af Regnskabsaaret 1889 blev 9973 Kr. 22 Øre og for sidste Halvaar 5148 Kr. 59 Øre. Den ordinære Generalforsamling 8. Marts 1890 vedtog enstemmig, at Fordelingen af Overskudet skulde ske efter Pund og ikke efter Procent, som der oprindelig stod i Lovene. Paa samme Generalforsamling klagedes der over den store Konkurrence fra de private Slagterier, og efter en livlig Diskussion viste der sig enstemmig Tilslutning til, at Andelshaverne leverede alle deres Svin og ikke kneb ud med en Del af deres Pro- duktion. Om Vedtagelsen hjalp synderligt, er et andet Spørgs-