Altmuligmanden
En Bok for Nævenyttige Folk

44 kulpulver, og en amalgert sinkstang i en salmiakopløs- ning (fig. 40). Salmiakopløsningen fremstiller man ved at opløse 100 gr. salmiak i Va liter vand (bruk endelig ikke saa- kaldt salmiakspiritus). Paa kulplaten er der en klem- skrue, og paa sink- stangen en kobber- traad, hvortil lednin- gerne skal fæstes. Naar elementet leve-' rer strøm, opløses sin- ken litt efter litt, men da et almindelig ringe- anlæg kun kræver Fig. 39. Ringeanlæg. svak strøm, og kun en kort tid ad gangen, vil det ta meget lang tid før sinken er opbrukt. Men ogsaa i hvile- tiden er elementet utsat for skadelige paavirkninger, dels ved at vandet fordamper, og dels ved at der „kryper“ salmiakkrystaller opad glasset og elementets faste dele, hvorved elementet sterkt svækkes. En saadan krystal- klatring kan man, ialfald delvis, hindre ved at bepensle glassets øverste rand med en smule smeltet fast parafin. Elementet bør placeres paa et kjølig sted og fra tid til anden paa- fyldes koldt vand, saa væsken stadig staar ca. 2 cm. under glassets kant. En gang om aaret bør elementet tømmes, tages fra hinanden, og de enkelte dele skrapes og børstes med varmt vand, samtidig som klem- skruer og traadforbindelser under- søkes at være blanke og rene. Delene sættes saa ned igjen i det rengjorte glas og paafyldes ny, frisk Fig. 40. Leclanché- element. salmiakopløsning. En slik aarlig rengjøring av elemen- terne sparer mange ærgrelser med stumme ringeklokker etc., og koster, da salmiaken er meget billig, væsentlig kun arbeidet. Istedetfor disse „vaate“ elementer anvendes i de