Altmuligmanden
En Bok for Nævenyttige Folk

45 senere aar mere og mere de saakaldte „tørelementer", der er meget bekvemme at benytte, da de intet eftersyn behøver. Tørelementerne er konstruert efter nogenlunde samme princip som Leclanché-elementer, men er ikke saa varige som disse. Er et tørelement utbrukt, hvad man under- søker ved med to korte kobbertraade at sætte det i direkte forbindelse med ringeklokken, biir det som regel kassert som skrap, endskjønt man med et litet knep kan gjøre det fuldt brukbart igjen. Først fjernes bek- eller parafin- laget som ligger ovenpaa elementet, hvorpaa paphylstret om cylinderen tages væk. Saa bores rundt i sink- oylinderen i forskjellig høide smaa huller, og elementet stilles ned i en salmiakopløsning. Paase at klem- skruerne ikke fugtes av opløsningen. Efter 24 timers forløp tages ele- mentet op, avtørres, og hullerne fyl- des med kit eller lak, og elementet lukkes med et lag smeltet parafin; ofte lønner det sig ogsaa at over- o . stryke hele cylinderen med et lag '8et tøreiemenT"6™ parafin. Bestaar elementets cylinder • av glas eller porcelæn, lar man salmiakopløsningen litt efter litt trænge ind ovenfra, efter at ha fjernet beskyt- telsesdækket. Naar elementet er gjennemfugtet, biir det avtørret og parafinert paany. Behandlingen kan godt gjentages flere gange med godt resultat. Er ringeanlægget stort og med lange ledninger, an- vender man -flere elementer sammenstillet til et batteri, ved at forbinde et elements kul med et andets sink. Som ledninger for ringeanlæg anvendes som regel kobbertraad, omspundet med bomuld og vokset, i fugtige rum bør traaden være isolert med guttaperka.' Lednin- gerne fæstes med hakestifter, som dog ikke maa slaaes saa kraftig ind, at traadenes isolering ødelægges;