Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

123 Hsbjcrgning, øg har faa gød Agermark, at han er ligegyldig for Kjærenes Opdyrkning. Bonden, som har meget storre Lyst til at udvide sin Agermark end til at forbedre den, altsaa mere for det extensive end intensive Iordbrng,*) mcrglcr sjelden sin Mark, før ikke mere af ei for langt fraliggcnde Hede er uop, dyrket^ Sogne, hvor man dog seer Bonden mergle Marken, ere især Skæve, Veiby, Scilstrup og Ugilt; nogle mergle en kold Ende af en Ager, som i Bjerby, Astrup og Sindahl Sogne; eller en langt borte liggende Udmark, hvorhen de sinde det for besværligt at fore Gj§dften fra Gaarden, f. Er. i Nak- keby og Harrildslev Sogne. Enkelte Bonder afgive dog Crem, pel paa Mergelens rigtige Anvendelse, og give Jorden, saavcl i Hede og Kjær, som Mark, Staldgjodske nogle Aar efter Mergliugen; saaledes i Skjsrbckhede, Tolne Sogn, gjsdes He, den, naar den har givet nogle Halme efter Mergelen; ligeledes Korsagcr i Horby Sogn; i Veiby Sogn bruges om Efteraaret at fyre Mergel paa den hvilte Iord, strar nedploie den, og der, efter om Foraaret gjsde med Staldmsg til Byg; denne Maade bruges og af nogle i Ugilt Sogn; i Seilstrnp Sogn tages of, test en Havrekjærv efter Merglingen og derefter gjydes til Byg, hvilket jeg og har seel en Bonde i Nsrre-Vraae bruge; i Skarve Sogn tages 5 å 6 Kjærve efter Mergelen, og naar Marken 6 å 7 Aar har hvilet, optages den og gjsdes; de enkelte i Voer og Albek Sogne, som mergle, lade den merglede )ord bære 2 a 3 Halme for de gjsde. En driftig Bonde i Seilstrup Sogn, Jens Mathiesen, som fer er nævnt, har havt god Hvede efter Mer, gel, saaledes at Jorden fsrst bar 2 Aar Havre, derefter 3bie Aar Byg, 4be Hvede og 5 Aar derefter afvexleude Byg og Havre. Paa de tvende fyrste Kjærve Havre nær, stod Sæden, sidste Afgrøde ind., ypperligt, og den isaacde Kle'ver lykkedes fortrinlig; Marken var med feed Leer og havde hvilet vel 25 2(ar. Den Mængde Muld, som Mergelen havde at oplese, maa for- klare denne Sjeldenhed. Da den Mening, at samme Jord ei •) Herved menes, at han gjerne udvider det dyrkede Areal — og nægtes aldeles ikke at han altid med megen — og forme« gen — Forkærlighed dyrker sin nærmeste Jndmark.