Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: L.C. Brinck-Seidelin

År: 1828

Serie: Fjerde stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 331

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 348 Forrige Næste
124 to Gange kan taale Mergling, her er almindelig, maa jeg ei forbigaae at bemærke, at Rakkeby Sogns Udmark — som er le, ret, bærer 5 Aar Sæd og, udlagt med Klever, hviler 5 Aar — i 3 Rotationer er paaført Mergel uden kjendelig Aftagning i Frugtbarhed. Nordvest i Tornby Sogn er en hoitliggende Strækning lerede Jorder, Bjerget kaldet, som rigeligt er forsy, net med Mergel, dec er saa fast, at den maa hugges ud. En- hver i Sognet har ved Udskiftningen erholdt en Jordlod der, men formedelst Afstanden og de steile Veie der fore did, kunne de cl faae Gjodsien derop. De, som dyrke deres Parter, bruge Mergelen, som giver ypperlig Kornafgrøde paa de mellem Bak, kerne'liggende Enge, men intet virker paa det hoie Jordsmon, der for 10 a 20 Aar siden har været dyrket. Grnnden maa være, at Engen har tæt Grønsvær, men Marken i Fortiden har været saa udpiint, at ingen tæt Ovcrskorpe har kunnet danne sig. Engen fældes et Aac for Mergelen paafsres, denne ligger sprc- det en Vinter over, derefter saaes Havre, som sjeldent lykkes, men andet Aar saaes Byg, der giver god Afgrøde, og tredie Hyr, der baade bliver hoi, veen og fiin. Hidtil om Bondens Mergling. Blandt Hovedgaardene ere adsiillige, hvor aarlig mergles betydeligt Areal. Saadanne cre Voergaard, Dybvad, Knudseie, Baggcsvogn, Fuglsig, Ronnonsholm, Burholt, Hvilsheigaard, Egeberg, Aastrup og Aggersborggaard. Paa Knudseie er 1826 ndfsrt 3000 Lees; Lens ny Eier, Hr. Feerck, ta^er forst en Havrckjærv og agter derefter nt gjsde til Kartofler og Vikker, saa Byg med Klever og opbryde Klcverstnbben til Rug — en vistnok ypperlig Drift. Paa Aggersborggaard fores Mergel paa 4 Tdr. Byg laud, som samme 2far forud er gjodet ved flottelig Studcfold. Agstrups Eier Hr. Nielsen melder i October 1822 i sin Indberetning til det Kongelige Landhnusholdnings-Selskab: "Her ved Gaarden "er, i de sidste 7 Sommere, opkjyrt omtrent 35,000 Læs Mer, "gel. Den ligger paa min Mark fra 7 til 9 Hvarteer under "Overfladen. Aarlig gjor jeg i Nærheden af det Sted, som ''stal gjsdes, en Mergelgrav, nf omtrent 60 Alens Længde og "18 Alens Bredde, med skraa Munding fra dcrrs ene Ende, "hvor der kjorcs op og ned.. Den dannes saalcdcs indvendig,