Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: L.C. Brinck-Seidelin
År: 1828
Serie: Fjerde stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 331
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
124
to Gange kan taale Mergling, her er almindelig, maa jeg ei
forbigaae at bemærke, at Rakkeby Sogns Udmark — som er le,
ret, bærer 5 Aar Sæd og, udlagt med Klever, hviler 5 Aar —
i 3 Rotationer er paaført Mergel uden kjendelig Aftagning i
Frugtbarhed. Nordvest i Tornby Sogn er en hoitliggende
Strækning lerede Jorder, Bjerget kaldet, som rigeligt er forsy,
net med Mergel, dec er saa fast, at den maa hugges ud. En-
hver i Sognet har ved Udskiftningen erholdt en Jordlod der,
men formedelst Afstanden og de steile Veie der fore did, kunne
de cl faae Gjodsien derop. De, som dyrke deres Parter, bruge
Mergelen, som giver ypperlig Kornafgrøde paa de mellem Bak,
kerne'liggende Enge, men intet virker paa det hoie Jordsmon,
der for 10 a 20 Aar siden har været dyrket. Grnnden maa
være, at Engen har tæt Grønsvær, men Marken i Fortiden har
været saa udpiint, at ingen tæt Ovcrskorpe har kunnet danne sig.
Engen fældes et Aac for Mergelen paafsres, denne ligger sprc-
det en Vinter over, derefter saaes Havre, som sjeldent lykkes,
men andet Aar saaes Byg, der giver god Afgrøde, og tredie
Hyr, der baade bliver hoi, veen og fiin.
Hidtil om Bondens Mergling. Blandt Hovedgaardene
ere adsiillige, hvor aarlig mergles betydeligt Areal. Saadanne
cre Voergaard, Dybvad, Knudseie, Baggcsvogn, Fuglsig,
Ronnonsholm, Burholt, Hvilsheigaard, Egeberg, Aastrup og
Aggersborggaard. Paa Knudseie er 1826 ndfsrt 3000 Lees;
Lens ny Eier, Hr. Feerck, ta^er forst en Havrckjærv og agter
derefter nt gjsde til Kartofler og Vikker, saa Byg med Klever
og opbryde Klcverstnbben til Rug — en vistnok ypperlig Drift.
Paa Aggersborggaard fores Mergel paa 4 Tdr. Byg laud, som
samme 2far forud er gjodet ved flottelig Studcfold. Agstrups
Eier Hr. Nielsen melder i October 1822 i sin Indberetning til
det Kongelige Landhnusholdnings-Selskab: "Her ved Gaarden
"er, i de sidste 7 Sommere, opkjyrt omtrent 35,000 Læs Mer,
"gel. Den ligger paa min Mark fra 7 til 9 Hvarteer under
"Overfladen. Aarlig gjor jeg i Nærheden af det Sted, som
''stal gjsdes, en Mergelgrav, nf omtrent 60 Alens Længde og
"18 Alens Bredde, med skraa Munding fra dcrrs ene Ende,
"hvor der kjorcs op og ned.. Den dannes saalcdcs indvendig,