Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

125 "at alt Vandet kan samle sig selv langs med Siderne øg synke "tilbage til et af de bagcste Hjørner, hvorfra det yses eller pom, "pcs op. Mergelen læsses paa Vognene i Graven af 3 leiede "Arbejdere, paa Accord pr. 100 Læs, og opkj-res og udsættes i "Rader paa Landet ved 3 af mine egne Folk med 4 Fækrcatn, "rer og 2de Heste. Til en Tondc Land bruges omtrent 200 å ”300 Læs. Omtrent 150 Læs er sædvanligt det Antal, som "bringes op daglig. Den spredes om Eftcraaret og ligger saale, "des Vinteren over. Af saadan en Mergelgrav faner jeg sæd, "vanlig op hver Sommer omtrent 5 a 6000 Lers, og den har "da di Dybde af omtrent 10 Alen." Hr. Nielsen har paa raae, merglede Jorder af aldeles forfljcllig Beskaffenhed — nogle fa a muldlcrede med Leer-Underlag, flere magre, muldsandige i Overlag, med Underlag af Sand og ikke faa Steder af Ahl, men næsten alle kolde og meget sammenholdige — hostet god Sced, fornemmeligen Byg og Havre, og saaledcs 1819 i treble Halm efter Mergelen 300 Tdr. Byg efter 40 Tdr. Udsæd. Ior, den var kun een Gang ploict i Efteraar og Seeden blev tidligen paa Foraaret saaet paa Vinterplsiningcn. 2lllnindelig.vii6 ud, kjsrcs den om Sommeren, spredes naar Vmterfugtigheden letter Arbcidet, og ligger da, indtil den tidligen paa Foraaret nedploies. Paa 2lastrup er Klevcr, uden at være saaet, kom- men frem, endog paa maadclige og forhen lyngbegroede Iorder, nanr de ei have baarct alt for mange Afgrøder efter Mergelen. Den ved Mergelens Brug vundne Halm og derved forogede Gjodske har senere sat Hr. Nielsen i Stand til at give Jorden animalst Gjodskc foruden Mergel, som endog paa usle Lyngjor- der, der neppe kunde bære et Græsstraa, med Ugcsaa flet Un, Lerlag, hvor Ploven mange Steder gaacr til den rode Ahl, har virket paasaldcnde Frugtbarhed. Paa gamle Iorder, dee have været frie for Lyng, er merglet paa Gronjord, taget: 1) Havre, 2) Byg efter halv Gjodsie, nemlig 30 Læs pr. Tde. Land, 3) saaet Rug. Det er herved at mærke, at man selv i femte og sidste Halm efter Mergelen har, endog i temmelig Aft stand, kunnet sijonne, at Sæden stod meget bedre paa de Falp, x der vare merglede, end paa dem, som havde modtaget heel dy, rift Ejodsie. Ligeledes har Forvalter Haack paa den Hans