Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

137 sie, hver Maud een Hest, som Naboer da lade trække tilsam- men; at det ci er saa let at behandle Sinde som Heste; nt de den varmeste Tid af Sommeren ci godt kunne trække; at hvad Gaardmænd belrceffcr disse have bedre Skjel af Karlen, uaar han arbeidcr med Heste, end naar han folger med de langsommere Stnde; og iscer at Bonden holder Brugen af dem istedetfor Heste for vanærende: Hnusbonden vil uodig kjore dem, og Tjenestekarlen, der her sædvanlig har en god Part Ambition, vil paa ingen Maade vise sig med saadan Befordring. — Imidlertid er det ilde, thi det kan ikke tages i Tvivl, at i Egne fom disse, hvor i Almindelighed Jordblan- ding med Nytte kan anbringes, hvor Mergel stal paafsrcS ' Ageren, og hvor Stene, som i de østlige Egne ikke mangle, bnrde sættes i Diger, vilde Arbeidsqvægs Indførelse være §n- ffctig. — Fremdeles er det vist, at Heste cre kostbare at kjobe, og tabe i Vcerdi som de blive ældre, hvorimod en 3 Aars Stud koster kun halvt mod hvad der 'erholdes for den 3 Aar derefter, at en Stnd er lettere at fode, at den ci saa let kom- mer til Skade som Hesten, at den, uaar dette siecr, kan slag- res, hvorimod Hesten er næsten til ingen Gavn, og endelig at Gjodsten af Feekreaturer er bedre. Grnnde nok for at tilraade Huusmanden at indfyre Ar- beidsfcekreaturer istedetfor Heste, og til at indsee Rigtigheden i hvad Høegh i sit for Bonden forsiaaelige — og Lerfor rig- tigc — Sprog siger: "Min gode Huttsmand, flulde Hesten ind, maatte du nd." Zmidlertid troer jeg, at da Gaardmændencs Tarv udkræ- ver, at de fremdeles kunne erholde Hnusmandens Arbeide for deres Jorder, hvilket vel er saa almindeligt og villigcn vilde skee, naar disse ei behøvede Gaardmændcnes Hjælp paa deres smaae Lodder, og da Hesteracens Bedste vil, at de, som have godt Hoe og gode Græsgange, indsirænke Fækreatnrcrne6 Brng til enkelte Arbcider, saa vilde det ncppe være rigtigt, ubetinget al -nsie Arbeidsqvæg indftrt.