Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: L.C. Brinck-Seidelin

År: 1828

Serie: Fjerde stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 331

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 348 Forrige Næste
146 ri* spamdt, forer 80 å 100 Lpd. Hsc og 9 a to Tdr. Rug (see Udtog af en Reisendes Dagbog i Meklenborg, Pommern o. s. v. Kjobenhavn 1784). Ved enhver saadan Vogns Indførelse paa Hovedgaardcne vilde spares 2 Vogne, 2 Karle og et Par Heste. I Egnen omkring Hjørring har man tem- melig store, lette og vclbyggcde Vogue med Icrnqxler, som fornemmeligen siyldes en tænksom og virksom Mand i Byen, der har forfærdigct mange, og givet godt Excmpcl til Efter- solgelse. Dog ere alle Vogne meget smalsporede, og den, der vilde lade sig gjore en bredsporet Vogn, maatte blive fra He- derne, hvor Bønderne have dannet Vere med 6 å 8 Tommer hyi Hedesirimmel mellem to ci en Alen sra hinanden lobende Render. I Osterhan Herred, bruges paa Hovedgqarden Aggers- borggaard og hos en Bonde i Bcistrup, til at samle Korn- Rivelsen, store River med krumme Icrntænder, som trækkes af en Hest; Hr. Capitain Kjerulff beretter, at en Karl med en saadan Rive sammenrivcr til Aften den Mark, som 8 £ccr have hostet den Dag, saa at denne Indretning er meget at anbefale, hvor ci Jordsmonnet maatte være meget lost. Kornlecn har lige udstaacnde Pinde paa Meiercdselct, hvilket ikke er godt, da Kornet ci lægges ordentlige«. Msg- grcbcne ere mcest as Jern; men hvad man her kalder Spa- der er et saare naragtigt Redskab: Iernbladct sjeldent (tørre enb en Haand, ovenfor samme en tyk Trekant af Træ, og dertil fastgjort et, ofte firkantet, Skaft, saa tykt, at Haanden neppe kan spænde derom. Til at grave Lyngtorv og Foldtsrv har man noget større Spader med krumme Skafter. Som noget væsentligt ved Agerdyrkningen, maa jeg flnt- tclig melde noget om Plotningen; og troer da, med Sand, hed at kunne sige, nt man her ploicr for grundt og for lidet. Grsnjorden fældes om Esteraarct, tinar Rugsædcn er lagt, i tynde Furer paa 3 * 4 Tommer, for at den vel kan for- raadne, og om Foraaret, efter at Havremarken er tilsaaet, og Gjoden udfort, ploier man Furen op igjcn, og ved at stille Ploven lidt dybere, bringer man tillige en Tomme Mitzd op over Furen, hvorefter da Bygget saacs. Til paa^