Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

147 felgende Kornafgrøder vendes Furen een Gang til hver, saa at man, naar cn noget stærk Jord optages til Dyrkning efter adflillige Aars Hvile, ofte vil forefinde Plovstrimlcn heel, saaledes som den blev vendt og atter vendt i de Aar Marken bar Sæd. Harven kommer ei paa Jorden for Sæ- den er lagt. Herfra kan sees Afvigelser paa nogle Hoved- gaarde, hos enkelte Præster og hos enkelte Bsnder i Ser- ridslev, Vraa og meget faa andre Sogne, samt i de Egne, hvor Alsæddriftcn brnges, da Jorden vilde blive alt for umaadelig fliden, naar den ci stundom trcplsiedcs og Harven ci blev brugt mellem Plotningerne, hvilket dog steer yderst sparsomt. Til Forsvar for den grunde Plsining anfører man, at et »frugtbart og nærliggende Underlag ofte noder dertil, og at Gjsdflcn strækker bedre til i den grnndt ploiede Ager; men den almindeligste Aarsag er dog utidig Nænsom- hed over Hestene. Da en dybt plsict 'Ager bedst modtager og bevarer Fugtigheden, og indeholder fornoden Næringsstof for Sæden, der tykt udsaact — som her skeer — i det tynde Jordlag vansmægtcr; saa kan man et noksom anbefale dyb Plsining, hvor ci et usselt Underlag er alt for nær, som i adflillige Heder. Jeg kan derfor ei andet end antage, at det vilde være en heldig Forandring i vort Jordbrug, om Græsmarken blev grnndt fældet — for Host — dybt ploiet før Vinter og om Foraarct kun et Par Tommer til Sæd, eller og den paa lette og vel rensede Jorder ncdbrag- tcs ved Exstirpatoren. For at Jorden saa meget lidt plsies og ei harves for Sæden er lagt, er det almindelige Forsvar, at Jorden ci vil modstaae Sommertørken, naar den oftere vendes og smuldres; men naar undtages skarpsandede Jorder, hvor cn Landmand i tore Aar vistnok kun hosier flet Len for gjcntagen Plsining og Harvning, saa vil dog ikkun den ofte vendte Jord i alle deus Dele befrugtes ved Lnftens og Regnvandcts Indflydelse, og kun den vel harvede kunne ren, ses for Ukrud, da det fremspirende Fro forstyrres og udrevne Redder tørres; ligesom og ved den flittige Bearbeidning, GjLdsie, Mergel o. s. v. bedst indblandes i alle Jordens Dele og det derved bliver Svedens R-dder muligt, overalt 7 (10*)