Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

148 At trænge ind i Jorden. Paa den sandede Jord maa Trom, len da scestne Jorden, naar den ellers vilde blive for los. 10. Er- der raae eller uopdyrkede Jorder? oprages disse ril Dyrkning? paa hvad Maade? under hvilken Sædfellge? og med hvad Held? Har man, forsaavidc Opdyrkninger have været foretagne, uden ar staae i Forbindelse med allerede organiserede Avlsbrug, brugt Heste eller Scude som Arbejdsdyr? og har man ril Besætning fornemmelig valgt Hornqvæg eller Faar? Efter Institsraad Bruuns i 1797 affattede Areal-Beregninger, ([ec Videnskabernes Selskabs Skrifter, 5te Deel) havde Am, tet 79,063 Tdr. Land Hede og 61,437 Tdr. Land Mose og K^r. Morvillc antager paa Grund af hiin Forfatters Be- regninger af 1797, at den udyrkcde Jord i Amtet — dernn, der tillige Sandklitter og Skovstrækninger — udgjorde | Dele of det hele Amt, eller forholdt sig til den dyrkede Deel, som 3 til 4. ) Institsraad Bruuns statistifle Tabel af 1822 er de raae Horders Areal noget forfljelligt opgivet, nemlig Hedeland: 86,666 Tdr. Land og Mose, samt Eng, kjær 62,703 Tdr. Land. At det saalcdes 1822 skulde være mctc end 1797, stemmer aldeles ikke med vor Erfaring her, da jnst i bemeldte Tidsrum, cfterat Amtet er udfliftet og i mange Egne stærkt udparcelleret, mangfoldige raae Jorder cre bragte under Ploven. Men da det dog er vist, at de Heder, Moser og Kj«r, som endnu 1827 ligge »nyttede, og hvoraf dog Ager eller Eng kan vindes, ikke kunne ansiaacs under 100,000 Tdr. Land, faa sees hvor overflodig Erhvervelseskilde der her staaer aaben for driftige Landmænd. Dronninglund herred har betydelige Strækninger af Hede, blandt hvilke er at mærke: i Dronninglund Sogn de vidtløftige Giraa og Stoksted Heder; i Albck Sogn Ssrqa-, Vaarsaa, og LYngsaa,Hcder, som strække sig fra Syd til