Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: L.C. Brinck-Seidelin
År: 1828
Serie: Fjerde stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 331
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
158
ningcr Havre, øg 2det, 3bic og 4de 2lar Byg, fom oftest
hver Gang med to Plsininger, 5te Aar udlægges med Kle-
ver, alt uden Gjodske og dog med Held. Men uaar Jorden
derefter har hvilet i 4 Aar, gjodcs den og indtages til Sæd.
Her haves ci Mergel. I Dronninglund Sogns Bolle og
Hjallerup Fjerdinger opdyrkes Kjær omtrent paa den Maade,
som for ved dens Nabosogne Zllbek og Voer er beincerket. I
førstnævnte Fjerding sætter Bonden sig istand til at gjode
hvad der opdyrkes af det Stederne langtfraliggende Kjær,
ved Middag og Nat at drive de der græssende Stnde og
Ungqvæg ind i Iordfold, hvor der stroes imellem dem med
hakkede Græstorv; og i sidstnævnte haves det for Kjcerene yp-
pcrlige Opdyrkningsmiddel Mergel. I Bronst By blev af
Christen Pedersen opdyrket omtrent 20 Tdr. Land af Kjeeret;
forst tog han 2 Aar Hør, som blev god og meget reen, dcr-
paa gjydedes, og efterat Jorden havde baaret to Zlar Byg og
et 2lar Havre ndlagtes den i god Krqft. Hans Virksomhed
blev belønnet af det Kongelige Landhunsholdnings-Selflab.
Ved Hovedgaardene Burholt og Hvilshoigaard har man paa
cn god Maade opdyrket Kjcerene, nemlig merglet til Havre,
og derefter gjedet til Byg.
Ved Hovedgaardcn Vestrnpgaard erc betydelige Kjærstræk-
iiinger opdyrkede. En saa hæderlig bekjendt Landmands, som
Eiercns Hr. Sandflugtscommissair Hasselbalks, Erfaring i
denne Sag maa nsdvendigviis have megen Interesse, desaar-
sag tillader jeg mig at pryde dette Skrift med felgende hans
Erklæring:
"Efterat de nødvendige Bandledningsgrofter, deels rundt om og
deels igjennem Kjæreiendommcn vare udffaarne, bleve de høiefte Ste-
dcr valgte til Pløjeland, men Vandrender maatte desuagtet fljcereS
imellem hver Ager af ca. 1 Alens Brede og Dybde, som, i hvor me-
get de end hindre baade ved Gjodnings Udkjorsel og ved Sædens Af«
kjørsel, samt koster med Vedligeholdelse, ere aldeles uundgaaelige,
thi højryggede Agre synes for mig stedse ufrugtbare, undtagen i
Midten.
Desuden lønner Arbeidet med Agerrendernes Opkastning sig r
Grunden, da al den af Agerrenderne opkastede Jord føres i Dynger,
og ester at have ligget l u 2 Aar er vel stikket til Blandjord for den