Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: L.C. Brinck-Seidelin

År: 1828

Serie: Fjerde stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 331

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 348 Forrige Næste
159 høie Markjord, der gjødes til Nug, og ci vel taalcr anden Gjod- ning, hvilket jeg ei for har villet erkjende, men som jeg nu, uagtet det dermed forbundne næsten mere end dobbelte Arbeide, bruger og anseer rigtigst. Efter at Ploven var brugt første Gang, forsøgte jeg næste For- aar deels med Havre, deels med Bikker og Havre, og deels med Vikker alene, at ville skørne Jorden, og danne den til paafølgende Sæd, men jeg forfejlede stedse min Hensigt, indtil at jeg lod den første Gang plørede Jord ligge i 15 til 2 Aar; da, efter Solens og Luftens Paavirkning, var den skikket til Sæd, naar den atter blev pløjet, noget gjødet, og de fornødne Folk med skarpe Spader vare tilstede paa Ageren for at hakke. Jeg bruger nu i disse opdyrkede Kjærjorder Gjode-Vyg, anden Kjærv Byg, 3die Kjærv Vikker, 4de Kjærv Havre, og udlægger med Græsfrø, meest Fløielsgræs og Havregrcrs, der lykkes bedre end Kle- ver, hvilken sidste gjentagne Forsøg i disse Jorder ei have lønnet. Kartoffel-Sæd lykkes ci heller. Det bemærkes, at jeg ingen Slags Mergel har havt og at Jor. den er Tørvejord med Sand under." Naar sandfugne Jorder udlægges til Dyrkning, tages 3 Kjcerve Rng og 1 Kjærv Havre; da de sædvanligen erc langt fra Stederne, blive de sjcldent gjsdede, men afgive dog, om ei rige Afgrøder, faa dog hammelt Korn, og er man fa a heldig at kunne opplsie god Jord, som har udgjort det æl- dre, af lose Sande bedækkede, Agerland, kan man tage mange gode Afgrodcr uden Hvile. Ja ikke sjcldent hænder det sig, at Flyvesanden, efter at have maasiee i Aarhnndrc- dcr dækket et tilforn dyrket Jordsmon, flytter sig bort og gi- ver tilbage til Ploven, hvad den berøvede vore Forfædre. Intet Arbeide er mere lønnende, end saadanne gamle Iordcrs Opdyrkning. I Tversted , ved Overdrevets Udskiftning, fik nogle af Beboerne Lodder i en saadan meget lang, men kun faa hundrede 2(Icn bred Strimmel Grönland, hvis Jord- lag et 3 å 4 Tommer Mnld, dernæst et tyndt Lag Sand, øg under samme Leer. Forst saacde de, efter een Plejning, Rng, som lykkedes godt; næste Aar vendte de Furen tilbage, saacde atter Rug, og fik en endnu bedre Afgrøde; 3die Aar behandledes Ageren paa samme Maade, og ydede alt hvad der kunde siaae paa Jorden, og endnu 4de og 5te Aar frembar