Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

164 faae deres ringere byttet med bedre Rng, vælge til Sæd As- groben fra den magrere Deel af deres Jorder. Bondens Grund er egentlig, at den her staacr reuest, men jeg troer, at man kan antage, nt Kjernen ogsaa er sundest, naar den blot ei har taget Skade af et alt for nært usselt Underlag, stille Veir med stcerk Solstin og Mangel paa Regn. Vel kan der findes langt tættere Afgrøder paa fede Jorder, men er Straact svært, og Bladene yderst kraftfulde, da er det maa- siee at befrygte, at Vipperne have lidt derunder, og at Kjer« uens Spirekraft er ringe. For god Bygsced er Bünden min, dre omhyggelig, og hvad Havren angaaer, da er han alminde- ligen ligegyldig for den, da næsten altid dens Bestemmelse er at opfodrcs hjemme. Det maa og her bemærkes, at da Svingel, Brandenburger ög Agerkaal ei saa tydelige» vise sig mellem Vaarkornet, som f. Er. Klinten mellem Rug, saa troer han, at han saner renere end han gjsr.*) Ester Lærdes Undersøgelser sinlle vore Kornsorter have hjemme i Persien og Indien; de have da vift i de forste Ti- der, de her dyrkedes, været af langt bedre Qvalttet, sga at Fornyelse af Sced fra Moderlandet upaatvivleligcn vilde være af velgjerende Folger. ■ , Hindringer for reen Seed ere: 1) Mange Lqndmænd, saavel Hovedgaardseiere, der behove det mere, som Bonder der trænge til det mindre, have ei Rand til at kjobc Saae- sæd: Det pleier altid at være en fjerde Part dyrere end det Korn, der afsættes til Handelen, en nødvendig Folge af den si-rre Godhed, og deraf, hvad Rngen angaaer, at ei meget frembydes, da Landmanden efter Hesten har travlt med sin Vintermark, og desuden ei gjcnic tærsier før Kreaturerne *) har ved Kornoppebørsel formaaet Bonder, som ti vilde billige mit Udsagn, at deres Korn var meget bemængct med Ukrudsfrøe, og paastode at blot enkelte kunde forefindes, til at lade det lobe gjcnnem den Binstrupske Rensemaskine, og de cre faldne i den største Forundring, ved at see den Mængde Frøe, der blev frarenset Kornet, og have tilstaaet, at de af samme Dynge havde taget Saacsæd, hvilken de aldrig havde sorestilt sig var af saadan Beskaffenhed.