Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: L.C. Brinck-Seidelin

År: 1828

Serie: Fjerde stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 331

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 348 Forrige Næste
165 indbindes, da han troer, nt Halmen lider formeget ved at henligge saalænge. 2) I en betydelig Deel af Amtet er Qvoegavlen den vigtigste Green af Landoeconomien; der sorger man dcsaarsag ei saa meget for at faae recut Korn, som for ot fa ae megen Halm, og fim Halm; paa den skidne tstiib er og Mvret bedst. I disse samme Egne er det fornemmeligen man sniger sig til at anvende Kornet til Brcrndevrin, hvortil Bonden troer med lige Fordeel at knnne brnge det skidne, som det rene Korn. Da imidlertid dog lidt Korn sælges og meget, ydet i Tiende eller Landgilde, kommer i Handelen, er hiiu udelukkende'Omsorg for Qvoegavlen til Skade for Korn- prodnetionen. 3) Den Fordom er meget almindelig blandt Bønder, at de, den største Flid og Opmærksomhed uagtet, et knnne forebygge, at deres Korn paa Marken bliver blandet in eb Ukrud, ligesom jeg og har maattet erfare, al den Me- ning er gjængs blandt dem, at Agerreddike og flere forter Ukrnd ktinne op vore hvor de ei saacs, og at Rrig kan for- vandles til Herre, saavclsom Havre til Svingel; Meninger, som en ureen Afgrøde, efter at reen Seed er nedlagt, og Ukrndet adsiillige Aar ei har spiret i Marken, synes dem at hjemle, og som rigtignok ogsaa de bedre underrettede ofte gj en tage efter dem, for at skjule den sande Grund til deres urene Sæd. Men hoist nrimclig er den Paastand at en Plante kan forvandles til cn anden nf forstjellig Slægt, eller opvoxe af en anden Slægts Frokorn, da den hverken er siot- let paa Fornuft eller Erfaring. Herren er ikke en Afart af ding, fremkommen ved gjeusidig Befrugtning, men henhører til en aldeles anden Slægt; og det bliver altid meget tvivl- somt, cm en Plante kan opvoxe tiden forcgaaende Froe eller Spire ligesom i Dyreriget Indvoldsdyrcne oprinde af dyrisie Vædsier. Mindst kan det antages, hvor Aarsagcn til Frem, verten saa godt kan forklares nt sice af Free f og dette kan man ved Knof og Heirc, saavclsom Agcrkaal, Brandenborger ni. v. Knnp, Agerkaalens Frohnns, en meget haard Kap- sel, hvori Froet bevares, kan henligge ubrudt i Iorden flere 2lar over, indtil Væden blodgjor den. Hciren vil ei heller spire, fer en vaad og kold Sommer indtræffer, og da just