Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: L.C. Brinck-Seidelin
År: 1828
Serie: Fjerde stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 331
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
165
indbindes, da han troer, nt Halmen lider formeget ved at
henligge saalænge. 2) I en betydelig Deel af Amtet er
Qvoegavlen den vigtigste Green af Landoeconomien; der sorger
man dcsaarsag ei saa meget for at faae recut Korn, som for
ot fa ae megen Halm, og fim Halm; paa den skidne tstiib er
og Mvret bedst. I disse samme Egne er det fornemmeligen
man sniger sig til at anvende Kornet til Brcrndevrin, hvortil
Bonden troer med lige Fordeel at knnne brnge det skidne,
som det rene Korn. Da imidlertid dog lidt Korn sælges og
meget, ydet i Tiende eller Landgilde, kommer i Handelen, er
hiiu udelukkende'Omsorg for Qvoegavlen til Skade for Korn-
prodnetionen. 3) Den Fordom er meget almindelig blandt
Bønder, at de, den største Flid og Opmærksomhed uagtet, et
knnne forebygge, at deres Korn paa Marken bliver blandet
in eb Ukrud, ligesom jeg og har maattet erfare, al den Me-
ning er gjængs blandt dem, at Agerreddike og flere forter
Ukrnd ktinne op vore hvor de ei saacs, og at Rrig kan for-
vandles til Herre, saavclsom Havre til Svingel; Meninger,
som en ureen Afgrøde, efter at reen Seed er nedlagt, og
Ukrndet adsiillige Aar ei har spiret i Marken, synes dem at
hjemle, og som rigtignok ogsaa de bedre underrettede ofte
gj en tage efter dem, for at skjule den sande Grund til deres
urene Sæd. Men hoist nrimclig er den Paastand at en
Plante kan forvandles til cn anden nf forstjellig Slægt, eller
opvoxe af en anden Slægts Frokorn, da den hverken er siot-
let paa Fornuft eller Erfaring. Herren er ikke en Afart af
ding, fremkommen ved gjeusidig Befrugtning, men henhører
til en aldeles anden Slægt; og det bliver altid meget tvivl-
somt, cm en Plante kan opvoxe tiden forcgaaende Froe eller
Spire ligesom i Dyreriget Indvoldsdyrcne oprinde af dyrisie
Vædsier. Mindst kan det antages, hvor Aarsagcn til Frem,
verten saa godt kan forklares nt sice af Free f og dette kan
man ved Knof og Heirc, saavclsom Agcrkaal, Brandenborger
ni. v. Knnp, Agerkaalens Frohnns, en meget haard Kap-
sel, hvori Froet bevares, kan henligge ubrudt i Iorden flere
2lar over, indtil Væden blodgjor den. Hciren vil ei heller
spire, fer en vaad og kold Sommer indtræffer, og da just