Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

6 er han anstændig og hoflig, th! baade veed han, hvilken Op# ferscl der passer sig, og gjsr sig tillige Umage for at behage ved at udvise den. Vcndelboeren er vistnok nidkjcer for, at hans Rettigheder, virkelige eller indbildte, ikke sinlle krankes, især naar han troer, at hans Eftergivenhed vil synes Forsagthed, den hans Kame- rader ville spotte; han bliver da stivsindet, og troer han, at finde Medhold hos et Parti, hvis Bifald han enster at indhs- ste — thi forfængelig er han — da er han vanskelig at be, handle. Hvormeget det kan staac i en snedig Mands Magt at forlede ham, saaes for faa Aar siden. Historien om Veu- Lelboerne under Knud den Hellige, Erik Menved, Christoffer af Bayern og Christian den Tredie viste tilfalde, at dette Træk i vor Bondes Characteer er af gammel Herkomst. Aabenhjertig er han ikke, mindst i sin Omgang med dem, der ere over hans Stand; han troer letteligen at finde en forborgen Grand til ethvert Spsrgsmaal, mener derfor, at han bor være paa sin Post, frygter at skade sig ved uforbeholden Tale- og antager gjerne, at lidt Snnhed er fornøden for den kloge Mand; thi altfor ofte har han sect, at saadan Tcenkemaade sikkrest sorer sin Tilbeder gjennem Tidernes Skjerr. — En Fe il, som siden Krigen meget har indsneget sig, er Løsagtighed; vil Udstykningernes Stands, tung formindske 2Egtcflabcrne, frygter jeg for, at den i hyl Grad vil tiltage. > Det er ikke noget muntert Folk, Sang lyder sjcldcnt, selv Hesten gaaer stille af; derimod horer man adflillige ret vittige Indfald, og kommer det an paa tcchnlsk Snille, kan neppe Bonden i nogensomhelst baust Provinds sættes over Vendsyssels. — Han er meget langsom i sine Bevægelser, og Arbeidet gaaer ei hnrt^t fra Haanden; Klimatet med Blæst og Tange tvinger ham til at tage megen Fode til sig og klæde sig varmt, og derfra hans Langsomhed og Mangel paa Livlig- Hed, men trolig er han ved Arbeidet, og udsyrer det sædvanli- gen godt. Gjor Evnen ham det nogenlunde mneligt, vil han gjerne have sine Sager i Orden, især er Kjoretoiet hans Hiestccn, da Let, fremfor alt andet, staffer ham Anseelse; de Angre ville