Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

169 lykkelige Tid kommer, som er snare langt borte, at Rodfrugter og Fodcrurter udgjore Kreaturernes egentlige Vintcrnccring og Halm kun bruges til Hjelp ved Fodringen og til rigelig Strøelse. — Vinterbyg er prøvet paa Dronninglnnd, men uden Held. Svid Zavre saaes af enkelte i Hvetbo Herred, og flere i Hsterhan Herred, men der er Havresædcn ubetydelig. Det antages, al den graa Havre er bedre til Rogt, og da Havren i de fleste Egne ene saaes til Foder for egne Heste, vil denne Mening altid holde den hvide Havre fra Bondens Mark, hvil- ken ogsaa i det estlige Land og paa den vestlige Kyst neppe vil groe. ' Af 5tc Afdeling er sect, at Llandingskorn, nemlig Waarrug og Havre, paa Aintcts bedre Jorder er meget bruge» lig. Man tager dertil sædvanlig 2 Skpr. Havre mod 1 Skpe. Rng, da denne ellers i større Mængde laget, vilde i tore Sommere sætle hiin tilbage. Den anvendes til Brod, som bliver noget lost, til at opfodre, og vel fornemmcligcn til Brændeviin. Sædvanligt groer den godt, og tykt saaet synes den da at stadfæste den Mening, at disse Kornsorter udsoge hver sit særegne Stof nf Jorden. At Rugen og Havren i ulige Tid modnes, gjor Hosten vanskelig. Nogle gives der, som i tvivlsom Rngjord saae kun halvt Vintcrrng, hvilken de klin harve lidet, men om Foraarct saae Havre paa Rngen, og da tilharve Ageren, hvilket-lykkes meget godt. Svede er meget sjelden og saaes kun hos nogle faa Bon- der i de nordlige Sogne af Borglnm Herred og paa Hoved, gaardene Kjersgaard, Seilstrup og Fuglsig, dog knn i saa liden Mængde, at der vel neppe saaes stort over 50 Tdr. aarlig i det ganske Amt. De faa Forsøg, som dermed cre anstillede, synes at stadfæste, at den ei kan taale Kliinatet, og den almeenagtede Landmand, Hr. Kalumerraad Hoyer paa Seilstrup., som adskillige Aar har prøvet saavcl Vinter-, som Baarhvcdc i stue mnldlercdc Jorder, erklærer, at han et har guldet filt Regning derved, da den forste gav færre Fold cub Rugen, og den sidste i flere Aar, og især uaar den stod frodig, blev i hyi Grad befængt med Brand.