Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: L.C. Brinck-Seidelin

År: 1828

Serie: Fjerde stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 331

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 348 Forrige Næste
175 saae et hcelt AarS Jndtægt af cn Snees Tdr. RugsædlandS Stør- reife, men ringere Iord, dermed, men det blev brandigt, gav lidt Straa og Frø; siden blev den hvert Aar ringere, og selv ny Sæd fra Hvetbo Herred gav brandbefængt Afgrøde." Dens anden Talsmand Hr. Thorlnnd forandrede og sin Mening før sin Dyd. Da denne bl-de Heire sees vild over- ordentlig frodig ved Mergclgrave, og ved de Veie, hvor med Mergel er kjort, saa maa man antage, at den jnst ei er for ringe Iorder. Bedre Anbefaling fortjener Fl^ielsgræsset, for hvis Dyrkning, bande særskilt og i Forening med Raigrces og Hav, regræs, det Kongelige Landhuusholdnings, Selstab tilkjendte den virksomme Bonde J. L. Degn i Saltum Sogn den 3die Guldmcdaille og et Borger; denne vedblev nidkjært at dyrke den til sin Død. Ogsaa Hr. Sandflngtscommissair Hassel- balch til Vestrnpgaard giver Flsielsgræssct, som han bruger blandet med blod Heire, den vægtige Anbefaling, at i den tore Sommer 1826, da næsten alt henvisnede, gav den paa lav Iord en god Afgrøde, og at den ogsaa paa siarpe Jorder kan groe. ) ScrridSlcv, Tolstrnp, Tise og Vcsterbrsndcrs- lev Sogne dyrkes den af enkelte, som finde sig vel tilfreds med den, som et udmærket godt Hcstefoder; men man troet der, at den egentlig egner sig for fngtig Iord, og mener, at i suur Jordbund kan ingen Vert foretrækkes den. Hvad Kartoffelavlen angaacr — her kaldes de Patetec — da udmcerkc Uggerby, Aasted og Flade Sogne sig herved: Nerstcn hver Gaardmand i forstncevnte Sogn, i Venneberg Herred, lægger omtrent 10 Tdr. i 3dic Halm efter Gjodflen, hvilke de dcels salge til Skagen, 4 A 5 Mile derfra, decks bytte til Bonder i Omegnen — 3 Tdr. for 1 Tde. Scederug, eller 1 Tde. Kartofler for 1 Tde. Havre — saa og bruge nogle ved Sviins og Koers Fedning; her har man anstaffet sig Hyppcplov, som ellers ei sees blandt Bonder. J Aasted Sogn i Horns Herred har Lars Skaultvcd, Fæstebonde til Knivholt, megen Fortjeneste af at have indfort Kartoffelavlen i Sognet; han gjoder til dem paa Stnbbcn af Grenlands- havre, og lægger 15 A 16 Tdr. aarligen, Da de andre