Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: L.C. Brinck-Seidelin

År: 1828

Serie: Fjerde stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 331

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 348 Forrige Næste
178 Jorder. At den i Mivvextsaarct 1826 gav 10 a 12 Fold, medens Rug kun gav et Par Fold, og Byg saavelsom Havre knap Udsæden igjen, har visseligen sikkrct den hos de fleste Landmænd i det østlige Land en bestandig Plads paa Marken. Paa adsiillige Bønder i Vendsyssel kan da anvendes hvad Rafn siger i sin Flora: "Dyrtid, Hunger og Mangel paa alt maatte være de Midler, som aabnede Vinene paa Folk, der forhen lode haant om denne Naturens herlige Gave." Kartoflernes Anvendelse til Foder er ci uden Exempcl her: I Uggerby Sogn fedes Svin og Faar dermed, ogsaa enkelte Koer, der sinlde sælges til Slagterne; i Flade Sogn give Nogle Kartofler til Malkekoer og til de ældre Faar, og i det nordlige af Mygda! Sogn bruge et Par Mcrnd dem til Heste; nogle Mcend i Vsterbrsnderslev og Flade Sogne fa ae Gjees øg 2Endcr meget fede med dem; paa Dronninggaard fik Studene og Faarene Vinteren 1826/27 2 Gifter daglig; også« paa Lengsholm, Baggcsvogn og Skaarupgaard gives de til Kreaturerne. Imidlertid er desuagtet deres Anvendelse til Foder sjcldcn, og mneligen trænger denne Sag til Op- mnntring, da det ellers kunde være at vor Bonde vil standse med Kartoflernes Dyrkning, naar den bliver saa almindelig, at Afsætning til Menneskeføde ci længere kan siee. Noget vil vor Bondestands Langsomhed vcere i Vcicn for denne Avl i det Store, thi en Vendelboer opsanker paa samme Tid neppe meet end halvt mod Vebocrcn. At en Deel af Hvetbo, Hsterhan og Børglum Herred saa meget staaer tilbage i Kar, toffclavlen er uncegteligen deri grundet, at da de have kun lidet Areal til Hartkornet, synes de ikke at knnne indskrænke de halmydende Sædarter; men vistnok vil denne Fordom bortfalde, naar de hos deres Naboer i de andre Herreder sage at see Kartoflernes Anvendelighed til Foder. Ingen oeconomifi Gjenstand fortjener her større Opmærk, somhed; alt vigtig for de gode Iorder, hvor dog mange F-o- derurter kunne groe, bliver den det dobbelt for vore vidtløftige magre Egne, hvor Faar ere hoist fordeelagtigc og man den ængste Tid af Vinteren ikkun har Heden at anvise dem, eller og maa lade dem ødelægge en af og Slud blødgjort Rug-