Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: L.C. Brinck-Seidelin
År: 1828
Serie: Fjerde stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 331
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
178
Jorder. At den i Mivvextsaarct 1826 gav 10 a 12 Fold,
medens Rug kun gav et Par Fold, og Byg saavelsom Havre
knap Udsæden igjen, har visseligen sikkrct den hos de fleste
Landmænd i det østlige Land en bestandig Plads paa Marken.
Paa adsiillige Bønder i Vendsyssel kan da anvendes hvad
Rafn siger i sin Flora: "Dyrtid, Hunger og Mangel paa alt
maatte være de Midler, som aabnede Vinene paa Folk, der
forhen lode haant om denne Naturens herlige Gave."
Kartoflernes Anvendelse til Foder er ci uden Exempcl
her: I Uggerby Sogn fedes Svin og Faar dermed, ogsaa
enkelte Koer, der sinlde sælges til Slagterne; i Flade Sogn
give Nogle Kartofler til Malkekoer og til de ældre Faar, og
i det nordlige af Mygda! Sogn bruge et Par Mcrnd dem til
Heste; nogle Mcend i Vsterbrsnderslev og Flade Sogne fa ae
Gjees øg 2Endcr meget fede med dem; paa Dronninggaard
fik Studene og Faarene Vinteren 1826/27 2 Gifter daglig;
også« paa Lengsholm, Baggcsvogn og Skaarupgaard gives de
til Kreaturerne. Imidlertid er desuagtet deres Anvendelse
til Foder sjcldcn, og mneligen trænger denne Sag til Op-
mnntring, da det ellers kunde være at vor Bonde vil standse
med Kartoflernes Dyrkning, naar den bliver saa almindelig,
at Afsætning til Menneskeføde ci længere kan siee. Noget vil
vor Bondestands Langsomhed vcere i Vcicn for denne Avl i
det Store, thi en Vendelboer opsanker paa samme Tid neppe
meet end halvt mod Vebocrcn. At en Deel af Hvetbo,
Hsterhan og Børglum Herred saa meget staaer tilbage i Kar,
toffclavlen er uncegteligen deri grundet, at da de have kun
lidet Areal til Hartkornet, synes de ikke at knnne indskrænke
de halmydende Sædarter; men vistnok vil denne Fordom
bortfalde, naar de hos deres Naboer i de andre Herreder
sage at see Kartoflernes Anvendelighed til Foder.
Ingen oeconomifi Gjenstand fortjener her større Opmærk,
somhed; alt vigtig for de gode Iorder, hvor dog mange F-o-
derurter kunne groe, bliver den det dobbelt for vore vidtløftige
magre Egne, hvor Faar ere hoist fordeelagtigc og man den
ængste Tid af Vinteren ikkun har Heden at anvise dem, eller
og maa lade dem ødelægge en af og Slud blødgjort Rug-