Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

179 mark. Kartoflernes almindelige Anvendelse til Foder stal gjore cn Ende paa Ufrcdcn, hiin Bondens værste Fjende, og dog endnu hans Kjcledege. Har da Kartoffelavlens Indførelse i det fordums Broder- land meget formindsket vor Afsætning paa Korn, saa vil dog dens Fremgang i vort Fædreneland sætte os i Stand til at foroge og bedre fode vort Qvæg, til ved den vuudne Gjodffe intensiv og extensiv at fremme Jordbruget, og gjore os det mueligt, at vælge mellem de til de forsijellige Tider fordeclag- tigstc Productioner, da ingen Vcxt forener nølere Kornavlens og Qvcegavleus Tarv. Det er dog yderst mærkeligt at læse, at de danske Ssc- officerer, som under Danmarks store Konge, fjerde Frederik kom til England med en Flaade til Hjelp for Dronning Anna mod Prætendenten, her saae Kartofler for forste Gang, og af Frygt for at det var cn giftig Nod forbod Mandsiabct at nyde den; og hvo vilde 1743, da de ferste Kartofler bleve nedlagte i en baust Have, have forudsagt, at denne Frugt om 70 å 80 Agr skulde i Danmark blive almindelig Mcnne- siefede, og tillige hos mangen Landmand udgjsre Qvægcts Hovednoering. Techniske Planter ere her endnu sjeldnere, end Ualminde, Uge Sædcarter og Foderurter. Hvad de Arter angaacr, som behove stærk Gj-dflning, da bsr de vel ei heller onsies ind- førte uden der, hvor Agerbruget har opnaaet en saadqn Høide, at der er Gjodske nok tilovers fra Kornarternes og Foderur, ternes forsvarlige Dyrkning, men til dette Maal er det sik- kcrligcn vi flulle stræbe; de fleste kræve og bedre renset Jord, bedre Klima og flere Arbeidere, end Vendsyssel har. Rapsæd dyrkes ikke; det eneste Exempel jeg kjender, er givet af Thomas Pedersen i Hjørring, men den lykkedes ei for ham, og han ansecr Klimalet for at vcere denne Bert ugunstig. Kommen og Sennep saacs kun af enkelte Bonder i deres Haver og sjeldcnt mere end til egen Brug. Humle kan ikke groe i de vestlige to tredie Dele af Vendsyssel, og i (12*)