Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

186 bringes i Marken ved det smittende Straa, som heelt fores ud blandt Gjodsken. Mod Muclighedcn af denne Oprindelse maa jeg anføre, at jeg har havt en Ager Provstirug, stærkt angreben af Rnst, naglet jeg den foregaacnde Vinter c i havde havt rustet Halm, og at Straaet af hiin rustbefeengte Rug, som jeg ei turde ansee for tjenligt til Foder, og derfor anvendte til Strøelse under Kreaturerne, blev med Gjodsken udfort paa Ageren, uden at bevirke Rust; vel saaedes heri Vikker, men den til- grcendsende Ager bar Rug. At Smitten hidrører fra Ukrud i Sæden, f. Er. Tidsier, modsiges ved at man jo ofte har Hort, at Rust træffer fritliggende og rene Marker. Banks Mening at Rusten er en Svamp o: en Plante, forkaster Professor Einhof, men vil at den er en Hudsygdom af determineret Form. Thacr er af samme Mening. Det forekommer mig, som Rusten bedst kan forklares som Virk- ning af en forandret Lufts Tryk paa de sig indenfra ud af Straacts Porer fremtrængende Safter. Jeg tillader mig at oplyse det ved Erempcl fra mit eget lidet Jordbrug: 1827 havde jeg en 2(gcr almindelig danst Rug, og en Ager St. Hans Rug ved Siden af hinanden, begge efter gjsdede og til grønt Foder afflaacdc Vikker; den forste blev henimod Udgan- gen af Juni stærkt angreben af Rust og Arene golde; den sidste derimod blev ubedærvet. Iordvlnon, Næringsstof og Beliggenhed var for begge.Arter cens, og den almindelige Rugs Sædekorn var fuldkommen sundt; men naar bemærkes, at den alinindclige Rug blev angreben, da Kjerncns Materie fra den melkagtige Saft sknlde overgaae til en fastere Dcig, og at paa den Tid St. Hans 9iqgcn, der langt tidligere ud- vikler sig, havde aldeles moden Kjerne, saa synes dette Fac- tum bedst at kunne forklares saalcdcs: Under Kornets Mod- ning steer en stærkere Tiltrækning af Voxcsaft — hvilket det, at den Mark, som bærer moden Seed, mere ndkræftcs end den, hvor Sæden gron afmcics, beviser —; indtræffer da fug- tigt Vcir, aabnc Straacts Porer sig, og fyldes med den op- stigende Saft, som, naar Lnften paa samme Tid har en vis Egenskab, infisercs, standses og danner det brune Stov, som