Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

187 kaldes Rust. Da dette Sammentræf siete for den almindelige Rug, var St. Hans Rugens Kjerne alt moden, Planten optrak da ei flere Safter, og Straaet var tor Halm. Havde lignende, formodentlig tykke og taagcfulde, Luft indtruffen un- der Kjernens Anscetning i St. Hans Rugen, saa vilde denne saa meget før været infiseret af den athmospherriskc Luft, som i denne frodigere S«d en Fylde as Saft circulerer, og dens Straa er mere porøst end almindelig Rngs, hvorved den er mere tilbsiclig til at tilegne sig Luftens Egensiaber; som og en pludselig forandret Luft ei saa snart kan aftørre St. Hans Rugen — (saa og Provstirugen), der altid er tættere og fro- digere end almindelig Rng. Saaledes finder man Sæden rusten ved Diger og i Dale, hvor den, beskyttet mod Vinden, staacr frodig, og Lufttræk ei kan aftørre Straaet, medens den øvrige Mark er ubedærvet, og kan forklare, hvi Rusten er saa sjclden her, hvor Markerne ei prange af saa frodige Rngafgrsder, og hvor selv i den tætslnttede Ager, naar den ligger hsit, Vindene kunne indtrænge sig. Folgende Erfaring af en meget duelig Landmand, For- valter Haack paa Baggesvogn, stadfæsicc og det Fremsatte - — Et Stykke Hede bestemt til Opbrydning og begroet med Lyng, Ecnebærbnske og Mos, sknlde afbrændes. 2(f Frygt for at Rogen kunde gjore Rugen Skade, som. i en Afstand af om- trent too Skridt i Sydost stod færdig til at gaae i Vipper, valgtes nordostlig Vind; Heden blev antændt, men efter flere Timers Forløb vendte Vinden sig; Ilden kunde ikke hastigt slukkes, og Rogen drev hen over Rugen. Her var baade Provstirng og jydst Rng; hiin, paa det Strøg af Marken hvor Rogen drev hen, blev befængt med Rust, men denne, fom dog, nærmest Heden og tillige i samme Retning, laae mere udsat for Rogen, blev aldeles fri. Begges Straa befandtcs vaade, men den almindelige Rug, som stod lav og tynd, blev snart tør, da Luften befriedes fra Neg, hvorimod Provstirn- gen, som var saaet efter Brak og meget hoi og tæt, forblev den gansie Dag klam. En anden i andre Egne meget skadelig Sygdom for Sæ- den, Brand, er ci heller her almindelig, da Hvede saa