Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: L.C. Brinck-Seidelin

År: 1828

Serie: Fjerde stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 331

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 348 Forrige Næste
188 sjelden her saaes; men de faa Steder, hvor den er forsøgt, er den som oftest af Brand angreben, hvortil Grunden vel maa soges deels deri, at den ei altid lcedskes for den saaes, og deels i at den hjemmcavlede Sæd, som almindeligen saacv, sjeldcnt bliver vel moden, eftersom Hveden modnes sildigere end andre Scedarter, og Ufred samt gammel Skik bevæger Bonden til uben Ophold at fortsætte den begyndte Meining indtil alt er hugget om. Fourcroy mener, at Brandstovet er Levninger af forraadnct Meet i Kjernerne; men at den er en Følge af Smitte har mange Erfaringer vrist, og dette, saa, vclsom Syltningens Anvendelighed, som sikkert Præservativ, stadscester de af Skolelærer Scholer usiagtigen anstillede Prs, ver — see oecon. Ann. 3die B. I Havren spores her stun, dom Brand, men meget sjelden i Byg; den viser sig saasnart Rosmcren og Vippen komme ud af Skeden, da de saa ere gansie sorte. Da Havren sædvanligen hestes umoden, for at Straaet kan være saameget blødere for Hestene, maa Grunr ten til Brand i samme vistnok ligge i Sceden. Med deus Kalkning er neppe gjort Forsyg her, og sjelden ombytter man Scedehavre. Meeldug, en hvidagtig Materie, der seer ud som Pud- der, og honningdug, en klæbende, honningagtig sod Vædske, bemærkes her sjeldcnt. Af de Planter, soin Meeldug sindes ved, dyrkes og kun meget faa, og disse faa ei i Mamgde. Ere de en Udkastelse af syge Planter, saa er det de idelige Winde, som Uafladcligen rore vor Seed, uhindrede af Hegn og Træer, og forskaffe den stedse ny Lnft at indsuge, som vi have derfor at takke, og man kan da ogsaa her sige, at intet Onde er uden gode Folger. I Volstrnp, Horby og Dronninglund Sogne har Rugen enkelte Aar lidt af Orm, nemlig Oldenborrelarver, som gjsr Iordcn los om Redderne, saa at de blottcs for Sol øg Vind, som medfører at Planten gaacr ud eller dog svækkes.