Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: L.C. Brinck-Seidelin
År: 1828
Serie: Fjerde stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 331
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
188
sjelden her saaes; men de faa Steder, hvor den er forsøgt,
er den som oftest af Brand angreben, hvortil Grunden vel
maa soges deels deri, at den ei altid lcedskes for den saaes,
og deels i at den hjemmcavlede Sæd, som almindeligen saacv,
sjeldcnt bliver vel moden, eftersom Hveden modnes sildigere
end andre Scedarter, og Ufred samt gammel Skik bevæger
Bonden til uben Ophold at fortsætte den begyndte Meining
indtil alt er hugget om. Fourcroy mener, at Brandstovet er
Levninger af forraadnct Meet i Kjernerne; men at den er en
Følge af Smitte har mange Erfaringer vrist, og dette, saa,
vclsom Syltningens Anvendelighed, som sikkert Præservativ,
stadscester de af Skolelærer Scholer usiagtigen anstillede Prs,
ver — see oecon. Ann. 3die B. I Havren spores her stun,
dom Brand, men meget sjelden i Byg; den viser sig saasnart
Rosmcren og Vippen komme ud af Skeden, da de saa ere
gansie sorte. Da Havren sædvanligen hestes umoden, for at
Straaet kan være saameget blødere for Hestene, maa Grunr
ten til Brand i samme vistnok ligge i Sceden. Med deus
Kalkning er neppe gjort Forsyg her, og sjelden ombytter
man Scedehavre.
Meeldug, en hvidagtig Materie, der seer ud som Pud-
der, og honningdug, en klæbende, honningagtig sod Vædske,
bemærkes her sjeldcnt. Af de Planter, soin Meeldug sindes
ved, dyrkes og kun meget faa, og disse faa ei i Mamgde.
Ere de en Udkastelse af syge Planter, saa er det de idelige
Winde, som Uafladcligen rore vor Seed, uhindrede af Hegn
og Træer, og forskaffe den stedse ny Lnft at indsuge, som vi
have derfor at takke, og man kan da ogsaa her sige, at intet
Onde er uden gode Folger.
I Volstrnp, Horby og Dronninglund Sogne har Rugen
enkelte Aar lidt af Orm, nemlig Oldenborrelarver, som gjsr
Iordcn los om Redderne, saa at de blottcs for Sol øg
Vind, som medfører at Planten gaacr ud eller dog svækkes.