Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: L.C. Brinck-Seidelin

År: 1828

Serie: Fjerde stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 331

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 348 Forrige Næste
189 14. Har man nogen bestemt Regel om den Grad af Modenhed, Sæden bsr have, naar den skal hostes, for ac blive bedst Handelsvare? bestemte Regler for Scedens Modenhed gives her ci, men den almindelige Mening er, at man bor met c: Nngen naar Knæet paa Straaet har tabt sit Skin og sin rode Farve, og er blevet grant og rynket, og Kjernerne sidde saa lose, at man ved et raskt Slag ind mellem Topperne kan opfange nogle Kjerner i den omvendte Hat. En erfaren Landmand har bemærket, at dens Modenhed sikkrest sees deraf, at Kjernen indvendig ingen Hulhed har, men samme findes compact og ganfle teet. Bygget naar det er i Rsdkjcrne, øg en Deel deraf er gaacn derover; Året borer da Straaet og ncdhænger ved sin Tyngde, hvilket vor Bonde kalder: den er nakfalden; men er Hosten kommen silde og de heftige Vinde efter Midten af Septbr. reise sig, saa tor man ci bie saalænge, da den altid udpidskec Kjernerne. Det synes og, som man vel maa vogte sig for, at lade Bygget blive overmodent, da dets Udseende taber for meget derved. Havren, som her er den graa, naar de øvcrstc Roglcr ere omtrent fnldmodne, men de nedcrste grsnladne, da man, ved at bie til alle Kjernerne ere modne, mister de hamleste, og kntt de svange og lette blive igjcn. Isvrigt er man ci nsiesecnde med Havren, thi da næsten dens ganske Afgrøde brngcs i Straaet til Kreaturerne, ansecr man det for mindre vigtigt, at den er fuldkomment moden, end at Straaet er saftigt. I de faa Egne, hvor den hvide Havre avles, vil man, at den sial have et hvidgnlt Skeer, og være noget haard i Kjerne. Dog efter disse Tegn Udsætter ci altid Bonden Meinin- gen, thi naar Hosten forst er begyndt, vil han forlfare der- med, indtil alt er omhuggct, og meget umodent Korn maa da falde for hans Lee. Ufred og falsk Ambition er hans Bc-