Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

194 "Korn af indeværende Aars Afgrøde hidføres til Salg, eller her fald- bydes."^) Dette herlige Erempel for andre Rigets Kjobstæder, en Forening værdig den næststørste Kornudstibningsplads i Dan- mark, optoges med almindeligt Bifald, og blev meget bcrom- met i de offentlige Tidender; Planen var sijon, men — det blev ved det gode Forsæt, thi kort Tid var henrunden, og ikke een Tonde kjobtes efter Vægt. Landmanden torrer undertiden den Rug, han bruger til Bryd, men ellers blot hvad Skatterug, han leverer. I hele Hjørring Amt er ingen Tsrreovn, uden i Frederikshavn, hvor jeg i et mig tilhørende Pakhnus, til Afbenyttelse for de Bonder, som ikke have Ildcbrændscl, til Skatterngs Tor- ring har indrettet en saadan i dets ncderste Loft; den ndgjor i Længde 8 Alen, Brede 3| Alen, og er saa hoi, at en Mand mageligt kan gaae der, for at omrore Kornet; isvrigt er Indretningen snare simpel, med Ildstedet foran, hvorfra Varmen ledes gjennem adskillige murede Ror frem og tilbage, indtil den uaaer Trcekhullct, hvor i Ovnens Hjerne en Skor- stecn er anbragt; gjennem en Lem kan den ran Rug fra mid, tcrste Loft styrtes ned i Ovnen, og nnar den er tørret, igjen derfra igjennem en Aabning eses ud paa Sideloftet, hvor den da udspredes, og afdamper. I Aalborg, hvorfra, som meldt, cii Deel af Amtets Korn udsiibcs, vecd jeg ei, at flere end een Kjobmand har Tsrrcovn; sjeldcnt og kun naar den sial feres langt, toeres Rugen, men oftere Havren; det skeer da hos Bagerne. Eistnok bor det være Kjobmandens og cl Landmandens Sag at torre Kornet, da hiin kan anlægge Ovnen i det stsrre, med alle de hensigtsvarende Indretninger, og bestemme Tørringen efter den længere eller kortere Vei, Kornet sial ‘ 1 ♦) .Herpaa folger Anmodning til Landmanden om at fkjenke Sa- gen Understøttelse og Jndvirkning, og Opmuntring til at tilholde Bonden at bringe ugentlig sit Cmor til Handels- manden, istedetfor at samle derpaa i lang Tid.