Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

211 Samfærsclen mellem Landene b^ev større og flere Varer for- toldes; ligcsaa lidet som, efter min Indsigt, Statskassen vilde lide ved nt Consumtionen — et stramgt Baand paa itu dcnlandfl Omsætning — bortfaldt, da Næringsvejene derved vilde udvides, og Undersaatterne, som befriedes for Afgivter, der vare ubehagelige nt yde, og kun de flette Borgere kunde snige sig fra, vandt i Styrke til at bære andre Byrder, naar Fædrelandets Tarv det krævede. Nationens Velstand stal be- rige Statskassen, og dens Indtægt af et kraftesløs? Land fremflynder kun dets Ruin. evpgive Bønderne ZEvret? eller holdes der over Markfred? reifes nyc Hegn og vedligeholdes der gamle? ^)aasnart Hosten cr tilendebragt, opgives 2Evret, snaledes nt Kreaturerne omvanke hvorsomhelst der er Fode for dem;, vel lober sædvanligt et Äarn med flere Eieres Kreaturer, men Hensigten er ei at afholde dem fra andres Marker, men at forebygge, at de maatte vanke saa langt bort, at de ci kunne naae hjem om Aftenen. Dette gjelder ei blot om Bøndernes, men og om Hovcdgaardencs, Præstegaardcncs og Kjobstcedernes Jorder. Læserne ville heri see Stadfæstelse paq hvad fer cr vrist, at Jordbruget her staacr paa et lavt Trin. 2Evret cr saalcdcs opgivet til Vaarsæden er lagt, men fra da til Hosten toirer eller vogter man Kreaturerne temme- lig omhyggeligt. Forordn, af 29de October 1794 blev Uden Folge her, ei blot fordi Landmanden ikke ansaae Markfred for nogen Her- lighed, men og fordi han i ikke faa Tilfælde var ude af Stand til at siaffc sig Fred ved Hegn, enten at den ubændige Ufred ødelagte de oprejste Diger, eller at Localct gjorde det umue- ligt at reise forsvarligt Hegn. Det cr derfor unægteligt, at (14*)