Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

212 dette Amts Landmænd hsiligen trængte til Forordn, nf 9de Juli 1817, som giver dem Ret til at fordre Skadesløsholdelse »den Betingelse af Hegn. Dette vise Lovbud, som visselig vil lede til fuldkommen Markfred — en almindelig crkjcndt nod- vcndig Betingelse for godt Iordbrng — ophæver en i de mange Egne, hvor godt Hegn var umneligt, uoverstigelig Hindring for god Rngavl, Klcvermark, klog Benyttelse af Engene, Foderrsddcrs Dyrkning o. s. v.; saa meget mere maa man undres over, at dette gode Vaaben mod et stort Onde er benyttes.*) Aarsagerne dertil ere: 1. For den Landmand, som har en udsieebt Mark, og saa, danne ere de ficste i Amtet, er 2Evrets Opgivelse en Herlig- hed; han begynder sin Host for Kornet cr modent, og iler med dens Tilendebringelse, for paa andre Jorder at knnne give sine forsultede Kreaturer Fode; hans Naboer stræbe, i Ufærdig Hast at holde Skridt med ham, for at kunne erholde formeentlig Erstatning paa hans Jorder. 2. Ei blot de flette, men og andre bedre Landmcrnd have Fordcel af, at deres Kreaturer kunne i haardt Vcir syge det Lye i Krat eller i Dale mellem Bakker, som deres egne Eicn- domme ei frembyde; Naboen har ofte mere Græs i sin Stnb, end de selv paa deres for Ukrud bedre rensede Marker, og som nødvendig Betingelse for nt hine Fordele kunne nydes, lade de da Ufrcdcn paa egen Mark være npaatalt. Deres Enge værne de ved Grøfter, hvorimod de siette Landmænd ei ansee Engenes Opceltning for noget Onde, og de ligegyldige for en Sag, der ei cr værd at modarbcide. 3. Formedelst vidtløftige Uddriftcr, som afgive tilstrækkelig Sommergræsning, holde de fleste af de Landmænd, som Ti- derne ci endnu have tilbagetrykt, flere Kreaturer, end de have Vinterfodcr for; de syge derfor at holde Kreaturerne *) Som Bcviis paa hvorlidet man indtaler sin Ret til at nyde Markfred, kan anføres, at ved Politiretterne i Hjørring Amt er 1826 af Sager i Anledning af Forordn, af 9de Iuli 1817 kun behandlet: for Benneberg Herred 2, som blev- forligte, for Hvetbo een paadømt, Børglum een paadømt og een forligt, for Astcrhan, Dronninglund og Horns aldeles ingen.