Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

213 ude saaleenge, som mucligt, den fri Omvanken over den ganffe Egn afgiver da bedst og længst Underholdning for dem. At sætte sig istand til at undvære 2Evret, ved at saae Foderurter til 9iøgtning i Efteraarct, have de ci Idee om, ei heller Lyst eller Indsigt til at gjore en ny Indretning, for at bringe Græsgang og Agermark i rigtigere Forhold. 4. Om end Bonden kan holde sine Kreaturer paa sin egen Mark, seer han dog paa, at Naboens Kreaturer gjceste ham, uden at beklage sig derover eller dog uden at tvinge ham til Fred, ved at benytte den Ret, som Forordn, af 9de Juli 1817 giver ham. Dette hidrører fra: a. At han nodig vil have noget Udstaaende med sin Nabo, dcels fordi han er fredsommelig, deels fordi han frygter for sin Naboes Hævn, hvilken denne lettelig kunde siaffc sig ved Hyrdens Uagtsomhed og Ssvnagtighed; hvilket sidste Motiv ogsaa giver Bøndernes Kreaturer fri Adgang til Hovedgaar- dens Marker, hvor ellers Hyrdens Forsømmelighed kunde komme de store Hjordes Eiere dyrt til at staae. Folk uden for Bondestanden, fra hvilke vel sikkrest kunde ventes Paasrand øm Markfred, haves ci her paa Bondcrgaardene, og at Præ- sterne lade Ufred være upaatalt er vistnok ci landoeconomist rigtigt, men er i deres Stilling dog en Art Nødvendighed. b. At da en ældgammel Skik har noget ærværdigt i Soiu dens Sine, er han tilbøjelig til nt antage, at den, fom forlan- ger 2Evrets Opgivelse, ikke forlanger noget aldeles »billigt. c. At han her, hvor Kreaturerne ere inde om Natten, hvor sjeldent saaes andre end almindelige Scrdcarter, og hvor han ofte har Uddrift i Ovcrflodighed, ci har saa stor Skade af 2Evret6 Opgivelse, som i en Deel af Rigets andre Egne. Vel afæde Faarenc paa Rugmarken de unge Spirer og nedtræde dybt mange Planter, ligesoin og Koer øg Heste gjore Huller, hvori Sæden raadner under Viutervand, men Skaden ansees ci saa stor, som den er, og noget mindre bliver den virkelig ved den tykke Udsæd, som her bruges. Ogsaa er Rugmarken ofte saa siarpsandet, at den opflnger al den Fugtighed, som Cfteraar og Vinter nedsende.