Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: L.C. Brinck-Seidelin

År: 1828

Serie: Fjerde stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 331

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 348 Forrige Næste
214 Var det ei overladt til den Skadelidte selv at paatale Ufred, men det var en dertil ansat offentlig Autoritets Sag, at paasee, at ingen Ufred fandt Sted og at sagsøge Overtræ- Lerne, saa vilde man meget for naae en. almindelig Markfred. Denne Sandhed har forledet en Forfatter — (nye land- occonomiske Tidender 2det Bind p. 219) til folgende Udtryk: "Regjeringen selv bør haandhæve Lovene med Strænghed og Kraft, "ved at gjøre enhver øvrighedsperson, fra den høiefte til den laveste, "det til Pligt, paa det nøieste og med største Ansvar at vaage over "Lovens*) nøiagtigste Efterlevelse. Men det maa ogsaa gjores mue- „ligt for øvrigheden, at opfylde denne Pligt. Angivelser, saavel "aabenbare, som hemmelige, burde derfor indføres, og belønnes, "f. Ex. derved, at Mulcterne for Lovens Overtrædelse tilfalde Angi- "veren." "Den, som oftere taalte Ufred, uden at melde det til Hvrighe- "den, burde selv mulcteres. Opgav hele Byer eller Sogne Ævret "med fælleds Samtykke, burde de behandles som Oprørere og Bolds- "mænd. Ufred om Natten burde straffes langt haardere end Ufred "om Dagen, f. Ex. med Slaverie." Men del kan indvendes: at for nt eftcrsee om Markfred overholdtes, behøvedes for ethvert nogenledes stort Sogu mange Personer, som, da de intet andet kunde varetage, maatle nyde tilstrækkelig Len; dernæst al man ei kunde være betryggct for at Egennytte, Fordom og Frygtagtighed ikke siulde gjøre disse, som usdvendigviiv maatte udtages af Bondestanden, utroe mod deres Pligt; og endelig at det dog altid vilde være ubilligt nt forbyde en Mand at modtage andres Kreaturer paa den Mark, der er hans fuldkomne Eiendom, end sige at straffe en Byes Beboere som "Oprørere," fordi de blive enige om at lade deres Kreaturer efter Hesten gane tilsammen. Dog Markfrcd vil nok blive almindelig "den at frem/ tvinges ved saadan Grnmhcd. Der udfordrcs ei engang den ganske Egns Fremsiridt i Jordbrug, men blot at i ethvert Sogn dog nogle Landmænd indføre saadanne Jordbrug, som ikke kunne bestaae uden Markfred, og have Kjækhcd uok til at hævde deres Ret. Den almindelige Omdrift vil da op- *) o: om Ufred.