Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: L.C. Brinck-Seidelin
År: 1828
Serie: Fjerde stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 331
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
221
Z Mill paa den ene og I paa den anden Side, Hellum
Sogns Bakker, Mygdal, Bindslev, Vrcilcv Sogns Heder;
Dronninglund Sogns Uddrift og ligeledes Emb Sogns var
adsiilt fra Marken ved Dige, og Sindal Sogns for Udsiift-
ningcn vidtløftige Gade var godt indhegnet til Drift for Plage,
Fjerkræ o. s. v. Ved at opføre Diger omkring Uddriften
vilde man holde Kreaturerne fra Sædemarken; men efter at
disse Uddriftcr cre blcvnc udstiftede, og i Almindelighed hver
Mand i Sognet eller dog i Byen har faaet sin Part deraf,
have nogle opdyrket deres Lodder, andre fremdeles brugt dem
til Græsning, og igjen andre, som have faaet meget smale
Lodder, hvor de ei kunne lade deres Kreaturer gaac lose,
have kun benyttet dem til Ildebrændsel eller Foldtorvs Grav-
ning. Interessen blev da forsijellig, og derfor opnaaedes
Enighed om Hegnenes Vedligeholdelse vansieligen. Heraf
fulgte, at de gamle Hegn forfaldt, og hvor de — som ofte
siete — anvendtes til Forøgelse af den dyriste Gjodske, var
dog deres Undergang et uden Nytte. ) de faa Sogne, hvis
Uddrifter ei endnu ere udskiftede, og fom derfor benyttes til
los Drift, vedligeholdes Hegnet, men maadeligt, f. Er. Hng-
drup Hede i Skæve Sogn, Riskjær-Stederne i Horby Sogn
og Ørum Sogns Kjær. I Osterhan Herred var for Udskift-
ningen den fcelles Agcrmark indhegnet, og Kreaturerne gik
uvogtedc i de mellem Markerne og Fjorden liggende Kjær,
men nf disse Hegn er nu ingen Spor, decks ere de brngte
til Blanding i Gjodsicn, dccls nedploiedc i Agrene.
Nogle Hovedgaarde have været indhcgncde med Iord-
volde, som nn findes aldeles forfaldne, da (Sierne faldt i
Armod, og Vedligeholdelsen af saa vidtløftige Hegn var kost-
bar; saaledcs har Dronninglund, Dronninggaard, Hvidstcd-
gaard og mange flere Gaarde været indhcgncde, hvoraf nn er
riuge Spor. Nogle for indhcgncde Hovcdgaardsmarker cre
blcvnc udparcellcrede, og saaledcs efter at de havde aldeles
bctrygget den ganske Eicndom mod Ufred, nu ikkun blev be-
tryggende for de enkelte Parcellister, som fik de ydre Lodder,
og for disse dog kun fra den Side hvor Hegnet stod. Nar
tnrligviis forfaldt det da.