Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

224 Pande, kort og tykkammet Hals, bredt Kryds, temmelig lang Krop og velstillede Been med udmærkede Lcdcmodc. Aar- sagcn til den ringe Melkning ligger neppe i den oprindelige Race, men i folgende: 1. Den Uskik, at Tyrkalvene, endog til de blive 1| å 2 Aar gamle, gaac lyse i Uddriftcrne ved de unge Qvier, som har til Folge, at disse ofte kælve, for de have fyldt det ander Aar, til Skade for deres Vcxt og Mclkrighed, og at Kælvningen ofte bliver paa en ubeleilig Tid, som ei forud kan beregnes. Bonden, især Huusmcend og fattige Guard, mcend, plcic og her at lade Ksernc tidligcn komme til Tyr, ja ofte før de have fyldt 2 Aar; nogle føge at oprette det, ved efter forste Kælvning at lade tem gaae et Aar over. I Almindelighed vælger man ei Springtyr med Hensyn til om Opdrættet skal være Malkekoer eller Fedegvceg» Om man end ikke jnst kan bebrcide vor Bonde Forsømmelighed ved Kalve- ucs Opdræt, saa er det dog uncegteligt, at hans Omhn for Hestenes Rsgt ei lader ham beholde meget godt tilovers for Tillæget, og at dettes Tal stundom er for stort til godt at kunne opfsdes. 2. Den maadclige Græsgang paa Mark og i Kjær: Det er, som t 12te Afdeling viist, knn i faa Egne af 2lm- tet at hele Marken udlægges med Klever, og paa meget saa Undtagelser nær, aldrig noget heclt Aarsgjsde; man overla- der til Naturen nt beklæde den i kraftlos Tilstand udlagte Mark med tjenlige Verter for Kreaturer; dette er en ubillig Fordring, og man seer da vel vildtvorende Klever, hvor Jorden er merglet, og stundom Spergel, men oftere et Marken beklædt med Syre, Knæcgræs og andre Planter, der vrages. Dog endnu ringere Fode henter O.væget i de vande Kjcer, som udgjore den almindeligste Græsgang i den sydlige Deel af Dronninglund og Børglum, og i Ostcrhan Herred; fulde af Vandpytter frembringe de mange nsunde, og aldrig kraftfulde Planter; i snadanne Kjcer gaac Ungqveeg, Stude og vanke den hele Sommer igjenncm, ofte aldeles uden Vogtning; Malkekoerne brnger vel Bonden at lade græsse paa Borene om Formiddagen, men i Uddristcn maae de dog