Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: L.C. Brinck-Seidelin
År: 1828
Serie: Fjerde stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 331
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
232
72 Sk. of en Tyr, Stud, Koe eller O.vie, med Undtagelse
af Malkekoer, af disse 1 Rbd. 48 Sk., og Kalve 1 Rbd.
1G Sk.
Hi» er der vcl i Amtet kun Gaardcne Voergaard, Ag,
gersborggaard og Nerre-Elkjcer, som stalde Stude, og det ei
sna meget in eb Korn, som med udvalgt Jpøø; tncti er ben
pore Indtægt nf Studehandel mcerkeligen aftagen, saa er dog
det, der nu indkommer for Ungqvæg, Smør og det Korn,
som til staldfodringen medgik, meget mere, end hvad han
Handel fyr indbragte.
Om Malkekoer eller Fedegvceg give meesk Fordeel kommer
an pnn Iordens Beskaffenhed, (kvægracens Narur og
Egnens merkantile Forhold.
i. Hvad den forste Punct angaaer, da have Horns,
Dronninglund og det sydlige af Børglum Herred i Alminde!
lighed betydelige Uddrifter, for langt fraliggcnde Gaardcne,
for at kunne opdyrkes, og for det meste erc Græsgangene i
de førstnævnte 2 Herreder siarpe og i den sidste vande, men
næsten overalt mishandlede. Derimod har Egnen omkring
Hjørring, nemlig Veuncberg og det nordlige af Børglum,
saa og Hvetbo Herred, oftest Græsgangene nærmere Stederne,
kraftige og velstikkede Jorder for Fodernrter, samt derhos,
om ei overflødige, saa dog ret gode Enge. Hine Egne crc
da meest flikkede for Stndehold og Fcdeqvæg, disse for Mal-
kekocr. Hsterhan Herred har for det meste ypperlige Jorder,
men som de nu drives med Alsard, og klin de fjerne og vande
Kjeer erc for Kreaturerne; sag pqsse Malkekoer ikke for dets
oeconomiske Forhold. Omstændigheder, der i dette Amt noget
formindske Fordelen ved Mejerier, ere, at Græsningstkden for-
medclsi det barste Klima er kort, at den største Deel af Lan,
tet er blottet for Skov, der kunde afgive Fjerdinger og Bot-
ter, og gt den Gj-djke, der falder efter vclf-dte Stndc, cv
kräftigst.