Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: L.C. Brinck-Seidelin
År: 1828
Serie: Fjerde stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 331
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
245
Saavidt om Hestenes Antal, herefter om deres Lestaft
fenhed:
Vendsyssels Heste ere ei store, ikke ofte 10 Qvartcer og
sjcldcnt derover, ei heller lange i Kroppen, men sædvanlig
lette, muntre og raste til Arbeide, samt for størstedelen snilde
af Fortoi og Opførsel, have hvælvede Ribber og vclflnttot
Krop, dog med Forfljel efter de forsijellige Egne; thi omkring
.^forring, meest 5)tord og Best for denne By, nemlig i
Venucberg, Ielstrup, Skallerup, Bjergby og Vidstrup Sogne
i Venucberg Herred, og Seilstrnp, Borglum, Vciby og
Vrensted Sogne i Borglum Herred, falde de bredere og stær-
kere af Bygning og Been, end midt over Landet; Hestene i
de nordlige Sogne af Venneberg Herred ere vel mindre, men
dog af god Race; Borglum Herreds sydlige Sogne, sna og
Hvetbo Herred, have dem mindre gode og derhos smaae af
Vext; Osterhan Herred har hist og her temmelig store Heste;
i Horns Herred har Bindslev, Hsrmested, Vogn og Dverge-
tved de bedste Heste, men iovrigt ere de i dette saavelsom i
Dronninglund Herreds nordlige Deel smaae med ringe Fort-i
og maadclige Been; hvorimod man i sidstmeldte Herreds syd-
østlige Sogne, nemlig Albek, Voer og Dronninglund Sogne,
har bedre Racer, soin meget hidrører fra de tildeels gode Stut-
terier, som Vocrgaard og Dronninglund havde, og ligesom
Hingsterne der udmærkede sig ved smuk Skabning, gdd Reis-
ning og hvælvet Pande, men stode tilbage i Benene, saaledes
have endnu Heste i Omegnen hine Dyder og denne Feil. I
Dronninglund Herreds sydøstlige Sogne ere rigtignok Hestene
uanseelige, dog har jeg næsten altid seet dem der med gode
Been. Men en Dyd, som det hele Amts Heste besidde, er
al man ved nogenledes Plcie, og ofte paa usselt Sommer-
græs , holder dem til alle Aarets Tider i god Stand.
Man maa rose Bonden for den Omhu, han viser for
sine Heste, bande i Henseende til deres Vinterrogt — hvor
blot for rundelig Brug af Hye bnrde bortfalde — og under
deres Arbeidc; thi, naar de staae paa Stald, mangle de al-
brig hverken Nat eller Dag; han under dem altid noget
Kjerne, behandler dem mcd Omhed under Arbeidet, bruger