Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: L.C. Brinck-Seidelin

År: 1828

Serie: Fjerde stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 331

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 348 Forrige Næste
246 meget sjcldent Pidsken, hverken overlæsser dem, eller jager dem over Kræfter; Drættet er vel afpasset; Stavtoi, hvorved der trækkes med Boven, brngcs, og Bonden er altid opmeerk, som paa hvad der maatte være i Veicn for dem; den drægtig» Hoppe behandles forsigtigt; aldrig er Bonden sag arm at han jo har Dækkener til sine Heste, naar de, efter at være blevne varme, skulle staae stille, og aldrig har jeg sect ham glemme dem over Bromdeviinsflasken i Kroen. Sandelig, ved at see Vendelboeren ofte heel comift kjele for sin Hest, har jeg tidt maattet tænke paa vor Baggcsens Jeppe med sin "Peer Asen." Derimod begaaer Bonden folgende Feil: 1. Alt for tidligen kommer Hesten til Arbeide, ofte kun Aar gammel, istedetfor den ei burde bruges for i fjerde Aar. Vistnok lemper Bonden sig da meget efter den, men den sættes dog tilbage i Derten, og sees derfor ofte med krumme Forbeen. 2. Hestestalden er meget lav og mørk, Spiltougcne sjeldent forsynede med tilstrækkelig Strselse, og Dyrets Vasining for, som mes. 3. I Landets lavtliggende Egne have Hestene maadelig og usund Græsgang, og indtages om Efteraaret alt for silde paa Stald, hvorved dem paafores Sygdomme, desaarsag seilfrie Ween ere sjeldne der. 4. Armod har i den senere Tid tvunget ham til at sælge mangen god Hoppe, som han bnrde beholde til Opdræt, hvor, imod han har ladet meget ringe bedække. Denne og vel stun, tom en overdreven Sparsomhcd forleder ham ei sjeldent til nt bruge til sin Hoppes Bedækning en spattet og mandelig Hingst, naar denne kan haves lettere, end den bedre paa Ho, vedgaardcue. At Bondens Hingster cre smaac kan vel ei have fladelig Virkning, forsaavidt Tillægget bestemmes til egen Brug, da mindre Arbejdsheste trække bedst, eftersom Trække- linien et brydes, men give dog en mindre afsættelig Vare til tldforsel. Vistnok have Hestene for været anbragte til Arbeide li- gesaa tidligen som nu.. Hestestaldene været ligesaa lave, og Greesgangene ligesaa siette r tuøii da de sleske Heste, som gik