Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: L.C. Brinck-Seidelin
År: 1828
Serie: Fjerde stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 331
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
246
meget sjcldent Pidsken, hverken overlæsser dem, eller jager
dem over Kræfter; Drættet er vel afpasset; Stavtoi, hvorved
der trækkes med Boven, brngcs, og Bonden er altid opmeerk,
som paa hvad der maatte være i Veicn for dem; den drægtig»
Hoppe behandles forsigtigt; aldrig er Bonden sag arm at han
jo har Dækkener til sine Heste, naar de, efter at være blevne
varme, skulle staae stille, og aldrig har jeg sect ham glemme
dem over Bromdeviinsflasken i Kroen. Sandelig, ved at see
Vendelboeren ofte heel comift kjele for sin Hest, har jeg tidt
maattet tænke paa vor Baggcsens Jeppe med sin "Peer Asen."
Derimod begaaer Bonden folgende Feil:
1. Alt for tidligen kommer Hesten til Arbeide, ofte kun
Aar gammel, istedetfor den ei burde bruges for i fjerde
Aar. Vistnok lemper Bonden sig da meget efter den, men
den sættes dog tilbage i Derten, og sees derfor ofte med
krumme Forbeen.
2. Hestestalden er meget lav og mørk, Spiltougcne sjeldent
forsynede med tilstrækkelig Strselse, og Dyrets Vasining for,
som mes.
3. I Landets lavtliggende Egne have Hestene maadelig og
usund Græsgang, og indtages om Efteraaret alt for silde paa
Stald, hvorved dem paafores Sygdomme, desaarsag seilfrie
Ween ere sjeldne der.
4. Armod har i den senere Tid tvunget ham til at sælge
mangen god Hoppe, som han bnrde beholde til Opdræt, hvor,
imod han har ladet meget ringe bedække. Denne og vel stun,
tom en overdreven Sparsomhcd forleder ham ei sjeldent til
nt bruge til sin Hoppes Bedækning en spattet og mandelig
Hingst, naar denne kan haves lettere, end den bedre paa Ho,
vedgaardcue. At Bondens Hingster cre smaac kan vel ei
have fladelig Virkning, forsaavidt Tillægget bestemmes til egen
Brug, da mindre Arbejdsheste trække bedst, eftersom Trække-
linien et brydes, men give dog en mindre afsættelig Vare til
tldforsel.
Vistnok have Hestene for været anbragte til Arbeide li-
gesaa tidligen som nu.. Hestestaldene været ligesaa lave, og
Greesgangene ligesaa siette r tuøii da de sleske Heste, som gik