Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

250 Sluttelig maa jeg anf-re, at det er til Skade for Am, tet, at, uagtet det har to Hestelceger, dog Horns og Denne, berg Herreders Landmænd have 3£ a 10 Mile, og Vsterhan Herred 4 til 7 Mile at reise fer de kunne kalde nogen af dem. 20. Udbreder den fiinuldede Faareavl sig? er Faarefoldning i Brilg k Sraldfodres Faarene nogcnsteds.' er den indenlandske Faarestamme i Zib eller Aftagende? Lagrenes Antal er meget aftaget, eftcrat, som Folge af Ud- siiftningerne, mange Overdrev cre tagne under Ploven; og selv paa de Steder, hvor Udskiftning ei er foretaget, men Ut'driftcn adsiilles fra Stederne ved Agermarken, foretrækker man ei sjeldent, at lade Hornqvceg græsse i ttddriftcn — f. Ex. 9rum Sogn, hvis Kjær ei er udftiftet — da det er vanskeligt, at drive de uregjerlige Faar frem og tilbage gjen, nem Sædemarken; men ligesom de erc aftagne i Tal ere de tiltagne i Godhed, hvor dem, istedetfor Lyngheder eller vande Kjær, anvistes Græsmarker, og hvor man begyndte nt er, kjende, at det betalte sig bedre, at holde et mindre Antal Faar godt, end et (Tørre flet; man viste der Omhu for at forbedre Faareracen ved Krydsning med bedre Arter Faar, og ved at flagte dem, som havde megen Raquld. Man kan antage, at Fanrcavlen, i Henseende til Artens Godhed, har gjort storre Fremskridt end Qvægavleu, og er gaact ligcsna meget fremad, som i nogle Egne Hcsteavlcn er ganen tilbage. Skjondt Faareavlcn ikke er den vigtigste Green af Amtets Oeco- nonne, maaskee med Undtagelse af Tranum Sogn, saa forsy, ner den dog Indbyggerne med deres Klæder, og indbringer ei saa , lidet. )eg har sogt Oplysning om Udførselen af Uld, men da der ei her skeer Angivelse <if hvad der fores til Aal-