Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: L.C. Brinck-Seidelin

År: 1828

Serie: Fjerde stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 331

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 348 Forrige Næste
251 borg, som selv fra Hjørring ci er ubetydeligt, og da der flal erlægges 4 ß. pr. Pd. i Told af hvad der udfores, som er temmelig meget, saa maa jeg ansee den Underretning, jeg har fanet, for ganfle utilforladelig, og altsaa unyttig at med- dele. Af ten paa nyelig fremlagte Fortegnelse anførte Kj-d, Udførsel er kun lidet Lammckjsd, da denne ci vel afsættelige Vare bruges af Bonden selv. Først nylig begynde Nord- mændene at ssge den. I Henseende til Faarenes Mængde kan man antage, at en Bondegaard har: i Dronninglund Herred 16 ä 20, i Horns mere, ja mange Flokke paa 50 F-aar, i Venneberg Herred, som er bedre opdyrket, 10 a 12, i Borglum og Hvetbo, hvor der for adskillige Sogne kun er lidt Hede til, bage, neppe nicer end 8 å lo, i Hsterhan Herred, hvor Kreaturerne hensættes i Kjerrcne, uden at læmpe Tallet efter den ringe Fode, de afgive (Armod har nu tvunget mange der, til) kan antages som almindeligst 12 a 16 for en Bonde, gaard, med Undtagelse af Tranum Sogn, som har siere. Af Hovcdgnarde har Kokkedal den storste Flok, nemlig 4oo Styk- ker, dernæst Baggesvogn og Borglumkloster omtrent 200 og Skaarupgaard 160. Huusmænd have i Almindelighed 3 å 6 Faar. Efter de Oplysninger, jeg har erholdt, vil jeg ei me, get feile, ved at angive Moder -Faarenes Antal i det ganske Amt for 75,000 — sollt er et Faar for 1 Skpc.' 3 F-dkr. Hartkorn. )eg formoder, at Hjørring Amt oprindeligcn har 2 Ra- ccr Faar, nemlig for Hede, Egnene de sinaae Hedefaar med mager Krop, fiin men lidt Uld; tynde og lange Been og kort spids Hale, og for Kjær-Egnene en Art med længere Krop, kortere Been, kort Hale, men meget stride Haar. Begge Arter mangle Horn.*) Det er vist ci over et Pac Decennier siden, at ikkun disse Faar i deres eiendommelige *) Efter Thacrs Mening betage Hornene Uldvexten cn Deel af dens Næring — see Thaer om den fiinuldedc Faareavl i de preussiske Stater, oversat i Landoccon, Tidender, 8de og 9de Deel.