Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

251 borg, som selv fra Hjørring ci er ubetydeligt, og da der flal erlægges 4 ß. pr. Pd. i Told af hvad der udfores, som er temmelig meget, saa maa jeg ansee den Underretning, jeg har fanet, for ganfle utilforladelig, og altsaa unyttig at med- dele. Af ten paa nyelig fremlagte Fortegnelse anførte Kj-d, Udførsel er kun lidet Lammckjsd, da denne ci vel afsættelige Vare bruges af Bonden selv. Først nylig begynde Nord- mændene at ssge den. I Henseende til Faarenes Mængde kan man antage, at en Bondegaard har: i Dronninglund Herred 16 ä 20, i Horns mere, ja mange Flokke paa 50 F-aar, i Venneberg Herred, som er bedre opdyrket, 10 a 12, i Borglum og Hvetbo, hvor der for adskillige Sogne kun er lidt Hede til, bage, neppe nicer end 8 å lo, i Hsterhan Herred, hvor Kreaturerne hensættes i Kjerrcne, uden at læmpe Tallet efter den ringe Fode, de afgive (Armod har nu tvunget mange der, til) kan antages som almindeligst 12 a 16 for en Bonde, gaard, med Undtagelse af Tranum Sogn, som har siere. Af Hovcdgnarde har Kokkedal den storste Flok, nemlig 4oo Styk- ker, dernæst Baggesvogn og Borglumkloster omtrent 200 og Skaarupgaard 160. Huusmænd have i Almindelighed 3 å 6 Faar. Efter de Oplysninger, jeg har erholdt, vil jeg ei me, get feile, ved at angive Moder -Faarenes Antal i det ganske Amt for 75,000 — sollt er et Faar for 1 Skpc.' 3 F-dkr. Hartkorn. )eg formoder, at Hjørring Amt oprindeligcn har 2 Ra- ccr Faar, nemlig for Hede, Egnene de sinaae Hedefaar med mager Krop, fiin men lidt Uld; tynde og lange Been og kort spids Hale, og for Kjær-Egnene en Art med længere Krop, kortere Been, kort Hale, men meget stride Haar. Begge Arter mangle Horn.*) Det er vist ci over et Pac Decennier siden, at ikkun disse Faar i deres eiendommelige *) Efter Thacrs Mening betage Hornene Uldvexten cn Deel af dens Næring — see Thaer om den fiinuldedc Faareavl i de preussiske Stater, oversat i Landoccon, Tidender, 8de og 9de Deel.