Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: L.C. Brinck-Seidelin
År: 1828
Serie: Fjerde stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 331
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
252
Reenhed fandtes her, men i den senere Tid ere de decks me-
get blandede sammen ved lssgaaende Væddere, decks forædlede
ved Krydsning med spattste, femerske og holsteensie Racer, og
disse samtlige igjcn blandede med hinanden indbyrdes, sna at
det spanske Faars Scerkjcnder findes sjeldent samlede, ligcsaa-
lidet som det femerske, eyderstedtsie og frisifle Faars. Dog
findes endnu i en stor Deel af Amtet næsten ene de smaae
Hedcfaar, saaledes: Taars, Torslev, Jerslev Sogne, samt
det nordlige af Horns og Venncberg Herreder, med Undta-
gelse af Hcrregaardcne, hvor en bedre Race er almindelig.
De stridhnarede Faar sindes hist og her blandt de andre,
men forncmmeligen i Hnne Sogn og Hsterhan Herred. Begge
Artec cre haardsore og nøjsomme, dog de sidste ere mod Knl-
dcn maastee nok saa haardfyre som de fsrste, thi de ligge
mellem Marhalmcn i Klitten — f. Er. i Horne og Tornby
Sogne — hele Vinteren igjenncm, uden naar megen Snee
og stræug Frost drive dem til Huset. Ned at blandes med
forædlede Faar tabe de ci meget nf deres hnarde Natur og
erholde finere, krollet Uld, men lange og stride Haar, som
stikke frem, robe her kjendeligt den lave Herkomst. I den
strange Vinter 1826,27 saae man vore egne nsisomme Faar
vandre om paa de snecdækkede Marker, skrabende i Sneen
efter et enkelt Straa, og ved i de faa Dage, To indtraf, at
bjerge noget Lyng, satte Bonden sig i Stand til nogenlunde
at underholde saadanne Faar, medens de bedre Arter dode af
Snlt. Denne Noisomhcd og Haardsorhed ville længe sikkre
disse Faar deres Plads her; og forst naar Hederne ere op,
dyrkede og Vand afledet fra Kjærenc, mane de ganske vige
for de forædlede Racer. I Raabjerg Sogn har jeg sect en
aldeles egen Art Faar, meget liig Gjedcr, de cre graae,
hvide under Bug, Hals og Hale, spidse fortil, korte Been
og lige tilbagestaaende smaae Horn; Ulden aldeles stiv og
kort. Beboerne troe, at de nedstamme fra Faar, som cre
didkomne med et strandet Skib. I Skallerup, Denneberg,
Hæstrup, Rakkeby og de større Gaarde i Hormested og Ugilt
Sogne ere Faarene mecst forædlede, have god Uldpels og
have enten lange eller brede, men lykke Haler. I de sidste